Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Annamette Fuhrmann: Og det blev et ja herfra


Annamette Fuhrmann: Og det blev et ja herfra

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Annamette Fuhrmann
livsstil@jfmedier.dk
Billede
Livsstil. 

I min seneste klumme lovede jeg en tilbagemelding om, hvordan min uge gik. Den uge hvor jeg skulle sige ja til alt. For hvad skete der egentlig? Blev jeg millionær? Nej. Fik jeg en bil forærende? Nej. Tabte jeg mig 20 kilo? Nej.

Til gengæld fik jeg foræret en bunke gratis glæder, der kom i kølvandet på min ja-hat. Og de oplevelser var mere end penge værd. Vi begynder med mine børn.

Jeg ville ikke fortælle dem om min uge, for så syntes jeg, at sporten gik lidt af det, da de helt sikkert ville udnytte chancen. Det var sjovere at se deres reaktion på min ja-sigen som ugen gik. Jeg forsøgte derfor ikke at være overfrisk, når de spurgte om noget, så de kunne regne ud, hvad jeg havde gang i, men var bare tilfældig velvillig over for deres mange spørgsmål og ønsker.

Således endte jeg fire gange på fodboldbanen med min yngste, da han i dén grad denne uge havde forelsket sig i boldspillet og manglede en makker. At spille fodbold plejer jeg at synes er ualmindeligt kedeligt, men jeg måtte jo ikke sige nej, så enten kunne jeg stå som en gabende, gammel Preben Elkjær eller også kunne jeg leve mig ind i det som en anden ung og fyrig Zlatan. Og helt ærligt, så meget overskud kostede det ikke at spille fodbold med min søn, så det gør jeg helt klart også gerne i en uge, hvor jeg ikke decideret har ja-hatten på.

Jeg måtte også sige ja til, at mine børn måtte spise foran fjernsynet eller ved deres iPads. Her kom kunsten så at overbevise dem om, at det var meget hyggeligere at spise sammen med mig i køkkenet eller stuen. Det lykkedes mig også to aftener. På pædagogisk vis fik jeg fremtryllet så meget hygge, at de blev nysgerrige og smed deres skærme og satte sig ved bordet, og det var jo i sig selv ret sjovt at iagttage. Hvordan ens tilgang som voksen skal være, når man egentlig giver lov til det, de gerne vil, men omvendt gerne vil have dem til noget andet. De kræver lidt forældresnilde, som jeg ikke havde tænkt på før min ja-hat-uge.

Jeg måtte også give min yngste lov til at begynde at se en Star Wars-film, selvom han først begyndte at se den, da han skulle have været i seng, men at se hans kæmpestore smil, da jeg han fik lov, var det hele værd. Større treat skulle man lede længe efter, kunne jeg se i hans øjne.

På voksensiden endte jeg med at sige ja til at gennemlæse  og komme med mit feedback til noget poesi, som en god ven havde skrevet. Jeg endte også med at låne en anden god ven 200 kroner, og jeg købte to styk af de hjemløses avis Hus Forbi. Jeg gav endda en skilling til en anden hjemløs. Jeg sagde ja til at hjælpe en veninde med at lave en videofilm til hendes hjemmeside, selvom jeg aldrig har givet mig i kast med den slags, og jeg endte såmænd også med at komme en tur med Oslobåden til - ja, Oslo - sammen med mine børn og min mor.

På den Oslobåd passede jeg en baby i 10 minutter, fordi dens mor havde glemt sit boardingpas i kahytten, som hun skulle hente og bruge til en bestilling i restauranten. Jeg måtte sige ja til at gå ud på dækket i aftenens mulm og mørke og i stiv kuling stille mig i den velkendte Kate Winslet og Leonardo DiCaprio stilling á la Titanic, hvor man breder armene ud til begge sider og råber højt, og jeg måtte hoste op med nogle flere mønter, så mine børn kunne tæske hinanden i et skydespil.

Hjemvendt fra Oslo tjekkede jeg min mailboks, og da ja-reglen også gjaldt her, så måtte jeg sige ja til fire tilbud om nyhedsbreve. Således er jeg nu modtager af et nyhedsbrev fra Lego, et om positiv tænkning, et fra et amerikansk nyhedssite og et om hvordan forfatteren JK Rowling tacklede sin nedtur. Og ja, alle disse fire nyhedsbreve gjorde mig mere oplyst, end hvis jeg havde sagt nej.

Min uge med ja-hatten er forbi, og jeg kunne vælge at gå tilbage til min almindelige beigefarvede uge med både ja og nej, men jeg har i stedet valgt, at der stadig er visse områder, hvor jeg stadig ikke må sige nej, for det gav så mange fine oplevelser at sige ja.

Uge med ja-hat: * * * * * stjerner.