Begmand til Aarhus


Begmand til Aarhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

? Hej Kjeld - tak for din artikel med svar på mit spørgsmål om "pool-kemi". Efter jeg havde skrevet til dig, gik jeg videre i min research efter løsninger på mit problem med brune pletter på bunden af poolen.

Jeg kom i forbindelse med et pool-firma på Sjælland, der straks kunne fortælle mig, at problemet skyldes okker. Løsningen var at tilsætte antichlor (natriumthiosulfat), da klorkoncentrationen skal være nul inden selve behandlingen imod okker. Doseret efter forskriften efterlader det vandet klorfrit efter en times tid.

Derpå tilsættes efter forskriften Okkerrens (Ascorbinsyre). Efter 24 timer kan bunden børstes og er igen fin og ren og blå. Og herefter chok-klores.

Jeg skal nævne, at jeg mener, at jeg altid har haft styr på kemien, brugt anerkendte kemikalier og testet løbende.

Jeg håber at andre, der måske står med samme problem (med okker, red.), ikke kun lytter til aarhusianske eksperter.

Med venlig hilsen Hans Henrik Lund

! Hej Hans Henrik - der fik den aarhusianske pool-ekspertise et gevaldigt drag over nakken. Og det er fortjent.

Lad os lige opdatere læsere, som måske ikke lige husker historien: Hans Henrik skrev til mig for at høre, om jeg kunne hjælpe ham af med nogle uskønne brunlige pletter på bunden af hans pool - han mente selv, at han havde fulgt alle forskrifter for, hvordan man vedligeholder sin pool med diverse kemi.

Den slags har jeg ikke forstand på, så jeg ringede til et firma (i Aarhus!), som bryster sig af, at det har de til gengæld - og fik det svar, at hvis man følger forskrifterne OG bruger kemi i god kvalitet OG eventuelt øger koncentrationen en smule i sommervarmen (og sætter den tilsvarende ned, når det er køligere) - SÅ er den hellige grav velforvaret.

Underforstået at Hans Henrik har forsyndet sig imod mindst ét af nævnte punkter, for ellers får man ikke plamager af alger eller bakterier - ikke ét ord om, at der kunne være tale om okker.

Men det kan der altså, og nu har Hans Henrik selv fundet løsningen OG formidlet den videre til alle os andre. Og det vil jeg gerne have lov til at sige tak for - især at du har taget dig tid til at formidle din viden videre.

Venlig hilsen Kjeld Bjerre

Begmand til Aarhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce