Forældrene sendte Caroline til ridning: Nu er hun på landsholdet

Caroline Falkenskov, 15 år, sammen med sin pony Traeumer. Om 14 dage rejser parret med landsholdet til Nordisk Mesterskab i Finland. Foto: Lars Juul

Forældrene sendte Caroline til ridning: Nu er hun på landsholdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

børkop - Egentlig var Carolines forældre, Mette og Carsten, rædselsslagne for heste. Den skræk syntes de ikke, at deres ældste datter skulle arve, så da hun var seks år, sendte de Caroline til ridning.

- Hun brugte de første to år på at falde af. Jeg holdt i rebet og gik rundt med hende i hallen og tænkte: "Nu må hun da snart give op," husker Mette Falkenskov.

Men det gjorde hun ikke, for Caroline Falkenskov er stædig. Og selvom både heste og ponyer måske var lidt skræmmende, så var det også dejligt at være sammen med dem.

Det er det samværd, som har holdt hende i hestesporten.

- Det er dejligt at gå rundt sammen med ponyerne hver dag. At passe dem og hygge med dem. Og så selvfølgelig også konkurrencerne, dem har jeg altid godt kunnet lide, forklarer Caroline.

Vejen til landsholdet

Og siden hun var 10 år, er det blevet mere og mere alvorligt med ridesporten. Der fik hun ponyen Gucci og begyndte at vinde konkurrencer. Da hun var 13 år blev hun A-rytter og kunne dermed deltage i DM og konkurrencer i udlandet.

Sidste år deltog hun som landsholdrytter i Nordisk Mesterskab for juniorer Aalborg, i år går turen for første gang til udlandet, til Finland. Det samme skal tre andre piger på landsholdet.

- Jeg tror, at vi vinder guld i holdkonkurrencen. Sverige og Norge er ikke stærke nok til at slå os. Og så er målet en medalje i den individuelle konkurrence. Sidste år blev jeg nummer fem på grund af dommeruenighed, fortæller Caroline selvsikkert.

Flytter hjemmefra til hestestalden

Et af de spændende elementer ved turen bliver, at Carolines pony, Traeumer, skal ud og sejle for første gang.

Det er forældrene, der skal køre hende og Traeumer til Finland, for hestesporten er efterhånden blevet en lige så stor del af deres liv.

Det er nødvendigt, hvis man vil dyrke ridning på et professionelt niveau. Og til sommer tager Caroline endnu et skridt imod at blive professionel rytter. Hun afslutter 9. klasse og flytter hjem til sin træner i Svendborg. Der skal hun ride, passe hestene og træne. Næste år bliver hun nemlig gammel nok til at konkurrere på en rigtig hest.

- Min drøm er at beskæftige mig med hestene, så længe jeg har lyst. Nogen bliver jo ridelærere, andre bliver ryttere for en stald. Jeg ved ikke, hvad jeg har lyst til endnu. Men jeg vil i hvert fald se, hvor langt jeg kan komme som konkurrencerytter, siger Caroline.

Tidligere kørte Carolines far hende til Fyn flere gange om ugen, så hun kunne træne med sin træner.

Nu kan han bruge mere tid i Børkop med Mette og deres yngste datter. Hestesporten slipper de dog ikke.

- Jeg sidder i bestyrelsen her i Vejle Rideskole. Og så kommer man jo ikke så langt, som Caroline har gjort, uden at der er 100 procent opbakning hjemmefra. Så det forsætter vi med, siger Carsten Falkentoft.

Forældrene sendte Caroline til ridning: Nu er hun på landsholdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce