Fuld fart frem

1: I Holland findes én slags ost (gummiost) og én slags natur: Flad mark med lidt træer langt ude i baggrunden - men når mosekonen brygger, er der nu meget pænt.

Fuld fart frem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

3. del: Kjeld Bjerre sejler videre mod Utrecht, men så langt kommer han slet ikke - i hvert fald ikke i denne omgang.

Vi var på vej sydover fra den lille havneby Monnickedam lidt nordøst for Amsterdam til Utrecht, som ligger dybt nede i og inde i Holland.

Ups! Jeg ved faktisk ikke, om Utrecht ligger i Holland, fordi det, som vi danskere højt og flot kalder Holland, hedder i virkeligheden Nederlandene - eller bare Nederland. Holland er så at sige ét af Nederlandene - ligesom Friesland, Vlevoland, Zeeland og så videre - i alt 12 "lande" plus det løse i form af Sint Marten, Curacao og et par andre kolonier ...

Ups - igen! Holland har selvfølgelig ingen kolonier, for så ville de være nogle skide forbandede imperialister, racister og alt muligt. Ligesom Færøerne og Grønland har en særlig status, som skal lægge røgslør ud over en kolonialistisk fortid og skabe en glidende overgang til en uafhængig nutid, således har de tidligere hollandske kolonier nu status som fuldgyldige lande med egne regeringer under Koninkrijk der Nederlanden.

Nå, men uanset at de altså kaldes lande, så er der vel nærmest tale om det, som vi kalder amter eller regioner, omend to af dem lyder navnet Holland (henholdsvis Nord- og Sydholland) - som altså for alle os andre verdensborgere er navnet på hele molevitten - forvirret?

2: En del hollændere har indrettet sig utroligt smukt ved kanalerne - medens andre ?
2: En del hollændere har indrettet sig utroligt smukt ved kanalerne - medens andre ?

Sin egen landsdel

Ja, det er lidt forvirrende, men spiller altså en stor rolle for hollænderne, fordi folk fra for eksempel Friesland fandengalemig ikke er hollændere: De er Frieslændere - endda med eget sprog - og først i anden omgang er de nederlændere - men ALDRIG hollændere.

Især fordi den historiske realitet er, at Nord- og Sydholland (med Amsterdam i midten) altid har været både politisk og økonomisk dominerende i Nederlandene - så dominerende, at resten af verden uden blusel betegner hele butikken som Holland.

Nu er hollænderne under ét (inklusive dem, som altså ikke ER hollændere) ret flinke og omgængelige, så de bliver sjældent sure - men det svarer altså til, at en god jyde skal finde sig i at blive kaldt kjøvenhavner, bare fordi vi betaler skat til den samme statskasse - må vi lige være her!

Men vi var altså på vej fra det vitterlige Holland til en by nede sydpå, som hedder Utrecht - og af hensyn til de mest videbegærlige og perfektionistiske iblandt læserne har jeg har lige tjekket det på Google: Utrecht udgør sin egen landsdel - vi var altså på vej til Utrecht i Utrecht.

Og det var vi, fordi jeg for nogen tid siden løb ind i en lokal præst, som i bytte for en håndfuld røgede sild gjorde et godt indhug i skibets beholdning af øl - okay, jeg fik også et par stykker, og snakken gik lystigt og filosofisk. Jeg husker ikke lige, hvad det handlede om, men én ting bed sig fast: Vi skulle helt ubetinget sejle til Haarlem og Utrecht - to byer, som ifølge præsten ikke bare er smukke på overfladen, men langt ind i sjælen er udtryk for det hollandske væsen, når det er bedst.

3: ? fortøjrer deres jammerligt kedelige og ?moderne? husbåde, som var det skurvogne i en trailerpark.
3: ? fortøjrer deres jammerligt kedelige og ?moderne? husbåde, som var det skurvogne i en trailerpark.

Afvanding og trafik

Det var sidste år, og vi sejlede straks til Haarlem, og det viste sig at være alle pengene værd - en livskraftig, dejlig og meget nutidig by i en smuk gammel kulisse. Og lidt længere nede ad kanalen finder man i øvrigt Delft og Den Haag - og Rotterdam - herlige byer!

Men Utrecht nåede vi aldrig, fordi det kræver, at man sejler ad lidt andre kanaler, og pludselig var ferien slut.

Men nu i år er vi så på vej igen, og denne gang har vi kurs direkte imod syd - i princippet ad Rijnkanal, som i sin yderste konsekvens fører direkte til Europas hjerte - og på vejen kommer man forbi Utrecht.

Og her er vi nødt til at snakke lidt om, hvordan man i grunden navigerer på (især) hollandske kanaler. Det meste af Holland ligger jo under havets overflade - at afvande ved hjælp af møller (pumper) og kanaler er altså et livsvilkår, og når man alligevel har kanalerne, kan man lige så godt sejle på dem.

Det, der tog sin begyndelse som en kostbar nødvendighed for overhovedet at kunne bebo den hollandske sump, endte altså som en fænomenal infrastruktur - kanalerne udviklede sig fra ren afvanding til et genialt transportsystem, og den dag i dag er Holland bundet sammen i et tæt netværk af store og især små kanaler.

4: Ved sådan en moderne ?spoorbrug? (jernbanebro) kan man vente i timevis - den åbner måske kun et par gange i døgnet.
4: Ved sådan en moderne ?spoorbrug? (jernbanebro) kan man vente i timevis - den åbner måske kun et par gange i døgnet.

Retten til vejen

Men hollænderne har jo også cykler, tog og biler, og de skal over kanalerne, så der er tusinder og atter tusinder af broer.

Og det er netop problemet: Traditionelt har bådene på kanalerne "retten til vejen", men det er jo uholdbart i en tid, hvor den største del af trafikken sker med bil, bus, tog og lastbil - og cykler. I en moderne verden kan man simpelthen ikke forsvare at standse trafikken på en motorvej eller jernbane, hver gang der kommer en lille sejlbåd og siger dyt-dyt.

Og hvis der skulle være en brovagt ved hver bro i Holland, kunne det i øvrigt snildt beskæftige det halve af befolkningen.

I praksis er det da også sådan, at netværket af kanaler er inddelt, så man på visse ruter kan regne med, at broerne åbner i takt med, at man kommer frem - og kalder brovagten - medens man ad andre ruter må regne med ventetid. Visse store broer med motorvej eller tog åbner kun få gange i døgnet - og mange mindre broer har lang ventetid, fordi brovagten også har et "rigtigt arbejde".

5: Fin gammel vippebro i fin gammel by (Weest) - åbner så snart, man dytter eller har ventet i nogle minutter.
5: Fin gammel vippebro i fin gammel by (Weest) - åbner så snart, man dytter eller har ventet i nogle minutter.

Læg en plan

Og alt det ved man ikke en skid om, når man begynder at sejle på de hollandske kanaler. Så man tilbringer timer med at dytte, hejse broflag eller kalde over vhf'en - og man får den tanke, at brovagterne er nogle dovne hunde, som holder siesta hele dagen.

Men så får man det lært: Inden man overhovedet beslutter, hvor ferieturen går hen, studerer man kort og almanakker med bro-højder og åbningstider - og lægger sin rute herefter.

Det kan være aldeles afgørende for, om det tager et par dage eller en hel måned at nå til eksempelvis Utrecht.

Et særskilt problem er masten. Sejlbåde har som bekendt sådan en kæp stående midt i det hele, og den stritter i vores tilfælde 12,30 meter op over vandlinjen - vi kan altså med sindsro gå under en bro, som i kortet er angivet til en frihøjde på 12,50 meter. Men den slags højbroer er der meget få af. De fleste broer er 3-3,5 meter.

6: Med sådan en båd kan man lokke alle de kønne piger med ud af sejle ?
6: Med sådan en båd kan man lokke alle de kønne piger med ud af sejle ?

Weesp

Men vi var altså - som det fremgik i sidste uge - nået til Muiden, som er en dejlig havn, hvor rige folk fra Amsterdam har deres både liggende.

Vi gik uden større problemer (ud over Fruens vandgang) igennem sluse og bro - og fortsatte sydpå ad Vecht. Ifølge hollænderne er Vecht en flod, og den bugter sig igennem landskabet - men den er lukket i begge ender, så det er altså en snoet kanal.

Vi undrede os straks over, at vi var næsten alene på kanalen - sejler alle de andre monstro ude på den store Rijnkanal, som er gravet efter en lineal lige ved siden af Vecht? Nå, sådan er det åbenbart bare.

Vi kom til Weesp, som er en fin lille by med alt til faget henhørende - inklusive en anstændig bager, hvilket er ganske bemærkelsesværdigt i Holland.

Vi lå i en fin lille klubhavn med egen café og intet mindre end tre flinke og glade damer til at holde orden, kræve havnepenge og så videre - det er ikke spor dyrt, så det må være sådan noget med fleksjob - eller noget. Og sådan er det i øvrigt de fleste steder: rent, ordentligt, hyggeligt og masser af service og hjælpsomhed - og ikke ret dyrt.

Og i et hjørne af havnen var der ovenikøbet en hønsegård, hvor Hunni underholdt sig med at holde vagt, fra vi kom, til vi sejlede igen.

7: Når man kan få den originale vare, hvem gider så at sejle rundt i noget, der er rørt op i en spand?
7: Når man kan få den originale vare, hvem gider så at sejle rundt i noget, der er rørt op i en spand?

Lukket - æv-bæv

Videre imod Utrecht, men så - en ikke ret befærdet bro nægtede at åbne. Det var midt ude på landet og en af de broer, som fjernbetjenes via video - enten skal man ringe til et nummer og indtaste en kode, eller man skal kalde på vhf'en og får så at vide, at "vi åbner om 10 minutter" - eller noget i den stil.

Men her skete ikke en skid. I sådan en situation ligger vi så og venter længselsfuldt på, at der kommer en hollænder - en høj kasse eller en rigtig båd med mast - og gerne én, som kender rutinerne og bedre er i stand til at tyde almanakken - og eventuelt brokke sig til brovagten.

Men vi var tilsyneladende de eneste, som var ude at sejle den dag, og efter omhyggelige studier af almanakken (på Ipad) og brug af Google-oversæt fandt vi ud af, at broen vistnok var ude af funktion i hele juli.

Så vi vendte rundt - tilbage til Muiden for at tænke os om og lægge en ny plan. Enten skulle vi nemlig bide i græsset og lægge masten ned, så vi i de kommende dage kunne sejle under broerne i stedet for at vente på, at de åbner - eller også ...

Skal, skal ikke?

Jeg havde nemlig gået og puttet med en hemmelighed i et par dage: Ud af den blå luft havde jeg fået "ondt i brystet" - sådan lige oven over, hvor hjertet sidder. Det sidste havde jeg nu ikke tænkt på - altså det med hjertet - det føltes nemlig nærmest, som hvis man har trykket et ribben, og - herregud!

Men om natten var det blevet værre - jeg sagde stadig ikke noget til Fruen, for jeg vidste jo, at så var det slut med ferien for denne gang. Især fordi hun alligevel skulle hjem i en uges tid for at arbejde, og hun ville med garanti ikke synes, at det ville være okay, at jeg så bare fortsatte alene sydpå - med ondt lige i nærheden af, hvor hjertet sidder - er du tosset?

Og nu var jeg også selv kommet i tvivl - er det forsvarligt - jeg HAR jo fået én hovedreparation af pumpeværket?

Hu-hej

Jeg gik til bekendelse, pludselig var vi ikke længere på vej til Utrecht. Hvis det stod til Fruen skulle jeg direkte på den lokale skadestue, men vi blev enige om et kompromis: Over hals og hoved sejlede vi tilbage til Monnickedam, og Fruen styrede så den 4-hjulede "ambulance" hjem til vores eget sygehus.

Det var skide træls, men også jeg var efterhånden godt tilfreds med beslutningen - smerterne blev nemlig ved, og pludselig forestiller man sig alt muligt slemt.

Men da jeg blev læsset af ved Akut'en og gik indenfor og sagde til damen i skranken, at jeg havde ondt i brystet, var jeg faktisk fuld af løgn. Det lyder skide åndssvagt, men smerterne forsvandt i store træk, netop som jeg stod foran glasdøren - men jeg kunne jo godt høre, hvordan det ville lyde, hvis jeg sagde: Jeg er i grunden på ferie i Holland, og jeg har faktisk ikke ondt nogen steder, men ...

Og jeg havde trods alt stadig en lille bitte smule ondt, vistnok - og jeg røg da også direkte op på hjerteafdelingen, hvor jeg i løbet af et døgn blev tjekket i hoved og røv.

Til sidst blev jeg skannet af en meget sød og tillidsvækkende rumænsk overlæge-dame, som sagde, at jeg (bortset fra en åbenbart forstrakt muskel) er frisk som en havørn og roligt kan fise tilbage til Holland. Og så på en højhellig lørdag midt i ferien - det er sgu ikke så tosset at være dansker.

PS: Dette er skrevet under en parasol hjemme i haven, men om lidt starter jeg kareten og styrer sydpå igen, så jeg med lidt held i sprøjten kan rapportere fra Utrecht i næste uge.

Fuld fart frem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce