Gør det selv: Laboratoriebejdse


Gør det selv: Laboratoriebejdse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

? Kære Kjeld - herlig artikel om silikatmaling, som er timet med mine spekulationer om ny træterrasse. Og det var fint, at du tog Mortens fine forklaring med (Morten Jødal, som i uge 24 forklarede med fagmandens autoritet, at produktet SiOO-X til imprægnering af træ i grunden bare er en variant af den kendte silikatmaling - red.).

Jeg tror, at jeg nu har noget af forklaringen på noget, som jeg har tænkt på siden sidst i 60'erne. Jeg har nemlig stadig et par flasker - de der rillede af rigtigt glas - med en deciliter klar væske i hver. De er mærket henholdvis I og II. Det hed laboratoriebejdse og har den egenskab (og det har det stadig, for jeg har lige prøvet det), at når man smører et bræt ind i I'eren, bliver det brunligt efter et par timer, og når man derefter smører det ind i II'eren, bliver det over nogle timer sort.

Træet bliver smukt dybsort og modstandsdygtigt over for alskens spild. Dengang blev det brugt til et sofabord, og jeg har naturligvis som rigtig "samler" gemt sjatterne.

Mon ikke "laboratoriebejdse" skulle være en form for silikatimprægnering?

Hilsen Finn Schjøtt, Aabybro

! Hej Finn - du har uden tvivl tænkt mange gode og rigtige tanker siden 60'erne. Og det er godt, for det, som du har tænkt om laboratoriebejdse, er nemlig forkert: De sjatter, som du har stående, er alt muligt andet end uskyldig silikat(maling).

Og silikat er i øvrigt ikke helt "uskyldigt", idet binderen er en ganske kraftig base - altså ikke giftig eller på den måde skadelig for sundhed eller miljø, men dog ætsende, så man (i lighed med eksempelvis kalk) ikke skal få det i øjnene eller tage bad i det.

Nå, men hvad er laboratoriebejdse så? Jeg kendte godt udtrykket, og jeg vidste også, at det er "sådan noget", som man før i tiden brugte til at farve bordplader sorte - herunder bordpladerne i landets fysik- og kemilokaler. Og nogen har engang forklaret mig, at det skulle være, fordi den særlige bejdse er robust over for diverse kemi.

Om det passer, vil jeg ikke sværge på, men det har jeg altså hørt - og dermed har jeg afsløret alt, hvad jeg vidste om laboratoriebejdse - indtil du med dit dumme spørgsmål tvang mig ud på nettet, hvor jeg nu har støvet rundt på alverdens hjemmesider i et par timer!

Men det skal du ikke være ked af, for jeg er en stor tilhænger af dumme spørgsmål - det er nemlig af dem, man bliver klog af. Først fandt jeg ud af, at laboratoriebejdse for længst er gået af mode - omend det muligvis er på vej til en renæssance ...

Og hvorfor fa'en bruger jeg nu sådan et fisefornemt ord - renæssance! - når jeg bare kunne skrive, at noget tyder på, at laboratoriebejdse er ved at blive moderne igen? Fordi jeg godt lige vil demonstrere, at selvom jeg ikke hørte ret godt efter i skolen, så havde jeg dog enkelte lyse øjeblikke - derfor!

Når laboratoriebejdsen røg ud, er det, fordi ingredienserne er så tilpas giftige, at den ikke længere sælges i fri handel. Dog fandt jeg en notits på en hjemmeside, hvor en mand, som hævder at arbejde for firmaet Cabdan i Esbjerg, tilbyder, at man bare kan ringe til ham - så skal han nok klare den lille sag. Af deres hjemmeside fremgår det imidlertid, at de handler med alskens opløsningsmidler og kemi, og på forsiden står det højt og tydeligt: "Til grossister og industri". Det harmonerer ret godt med den almindelige opfattelse "ude på nettet" - nemlig at laboratoriebejdse i dag kun er til professionelt brug.

Der er ogå en anden og meget udbredt mening, nemlig at "når det er noget giftigt stads, er det vel ikke det mest indlysende valg til køkkenbordet". Jeg forstår godt tanken, men må indvende, at bare fordi selve produktet er værdigt til betegnelsen giftig, betyder det ikke, at den færdige bordplade er giftig.

Der er nemlig ikke tale om et pigment i traditionel forstand, men om en såkaldt kemisk bejdse (også kaldet anilinfarver) - det vil sige, at den sorte farve opstår som resultat af en kemisk reaktion imellem de to komponenter (dem du kalder I og II) og eventuelt træet - og bare fordi de to komponenter hver især er giftige, betyder det ikke nødvendigvis, at det endelige resultat er giftigt, da de jo først skal reagere med hinanden og derved bliver til noget helt tredje.

Jeg har fundet flere opskrifter på laboratoriebejdse, men de stemmer ikke helt overens - men sådan cirka:

1. Bordpladen stryges to gange med 150 gram anilinhydroklorid opløst i 1 liter vand. Herved bliver det lyse træ først gult og siden gulbrunt.

2. Efter tørring stryges to gange med en blanding af 125 gram kobbersulfat og 125 gram kaliumklorat opløst i 1 liter vand. Derved bliver bordpladen bragende sort, men åben og mat.

3. Til slut forsegles bordpladen med 2-3 gange polering med olie - IKKE rå linolie, som der står både her og hisset, men en af de olier, som er optimeret til brug på gulve og køkkenborde, tak.

Resultatet skulle efter sigende være en smuk, dybsort og meget holdbar løsning - langt mere holdbar end en tilsvarende behandling med sort sprit- eller vandbejdse, som notorisk antager en blegfesen karakter efter få års brug.

Rygtevis hævdes det i øvrigt, at et firma ved navn Aalborg Træ er leveringsdygtig i bordplader med laboratoriebejdse - nu er der bare det ved det, at firmaet for længst har skiftet navn til Keflico, såh ...

Og endelig nævnes det her og der, at TripTrap har et moderne olieprodukt, som skulle give en virkning, som minder om laboratoriebejdse - altså en sort og afvisende olie til bordplader.

Venlig hilsen Kjeld Bjerre

Gør det selv: Laboratoriebejdse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce