Haven: Kampen om kålen

Nu kommer larverne og afløser dræbersneglenes hærgen. Foto Grøn kommunikation

Haven: Kampen om kålen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At erobre køkkenhaven tilbage er en større opgave end forventet - mange vil nemlig deltage i festmåltidet.

Langsomt men sikkert har jeg erobret køkkenhaven tilbage. I mange år har vi kun haft prydhave og frugthave, men dog også et større drivhus til tomater, agurker og den slags. Køkkenhaven var nærmest reduceret til en murerbalje med kartofler, en samling krydderurter i potter og masser af små skovjordbær på skrænter og i bede som bunddække.

Nu er der kommet kål i haven, tilmed i alle mulige afskygninger. Nogle har jeg ubemærket sneget ind mellem konens foretrukne stauder, andre står totalt blottede, fordi de i sig selv er en pryd, og jeg derfor tog den chance, at de nok vil blive godkendt af overdommeren.

Der er også rosenkål, grønne og røde grønkål, palmekål, glaskål og broccoli. I højbede har jeg gulerødder, rødbeder, bladbeder, hestebønder og lilla buskbønder, og rundt omkring står der rækker af porrer. Endelig er der artiskokker. Nu begynder det at ligne noget.

Det er for alvor gået op for mig, hvorfor køkkenhaven måske langsomt var gledet ud af haven. At konen syntes, det var hende, der både skulle passe og tilberede køkkenafgrøderne, var kun en lille del af forklaringen. Her har jeg måttet indgå et kompromis og lave ligestilling bag gryderne og mellem rækkerne af grøntsager.

Men der er også en helt anden modspiller, nemlig angreb fra luften. Der er så mange med vinger, der lydløst flyver rundt og i stilhed kaster deres æggebomber ned over min planter. Den slags havde jeg faktisk mere eller mindre glemt.

Kålfluelarver
Lægger æg i jordoverfladen tæt på kålen, og larverne laver minegange i rod og stængel. Bliver dine kål derfor slappe, selv om du vander, er det sikkert, fordi kålfluens larve er på spil. Dens gnav forhindrer en optimal vandoptagelse. Slappe blade kan også skyldes kålbrok. Biologisk bekæmpelse foregår ved at sætte en krave rundt om kålens stamme. Diameteren skal være som en underkops. Det forhindrer fluen i at lægge æg. Jorddække af andre former som for eksempel hækaffald kan også forhindre, at kålfluen lægger æg.Kålbrok er en svamp, der angriber rødderne. Der kommer store knyster på rødderne, som forhindrer vandoptagelsen. Risikoen mindskes, hvis jorden har en pH-værdi på 6,5-7,5, og kalkning 14 dage før udplantning kan forhindre svampesporer i at spire. Ellers gør man klogt i ikke at dyrke kål i samme jord i helt op til 15 år, hvis ens kål har fået sygdommen. Så længe kan svampen være aktiv i jorden.

Jordlopper kan være et problem, når kålene er ganske små. De laver masser af huller i bladene. Det samme opleves oftest i radiser. Jordlopper bryder sig ikke om fugtig jord, så de kan i nogen grad holdes væk ved vanding. Er problemet stort, kan man fange dem på limplader.
Sommerfugle er smukkest i en lavendel og ikke i en kålplante. Foto: Grøn kommunikation
Sommerfugle er smukkest i en lavendel og ikke i en kålplante. Foto: Grøn kommunikation

Angreb om natten

Det startede dog med angreb fra jorden. I ly af mørket sneg små slimede tanks kamufleret som dræbersnegle sig ind på mine spæde kålplanter. Det fik jeg forhindret med et minefelt af kobber sat op som et hegn. Enkelte næsten selvmorderiske dræbersnegle lod dog hånt om hegnet og kom igennem. Nu er kålene endelig så store og så stærke, at de ikke længere er interessante for dræbersneglen, hvis antal i min have i år har været rekordstor.

Bedst som man tror, at nu er der fred, er der fly fra luften. Det er de hvide sommerfugle, der er på vingerne, klar til at smide små fosfatlignende bomber, der udvikler sig til larver, som har tænkt sig at æde mine kål. Det er en slags biologisk krig.

Jeg har før omtalt de biologiske midler mod den slags, nemlig Dipel mod kållarve, og en læser har gjort mig opmærksom på, at det faktisk ikke længere er til at skaffe. Da midlet står til salg på mange både danske og udenlandske internetbutikker, og da de danske butikker melder udsolgt, når man klikker videre, og enkelte på deres hjemmesider skriver, at det kun sælges til erhvervsavlere, har jeg spurgt Miljøstyrelsen, hvorfor man som privat ikke længere kan købe noget så fredeligt som et biologisk middel.

Svaret er, at producenten ikke har ønsket at betale det, det koster at få det registreret som et godkendt middel. Det handler om marked og økonomi. Midlet er for eksempel ikke forbudt i Tyskland, måske slet ikke i andre lande, og da det danske marked er meget lille, og det koster en bondegård at få godkendt, så private kan bruge det, har man ganske enkelt droppet det danske marked.

Det kan du gøre i haven nu
Jordbær: Skal vandes godt efter høst. Husk at lave nye planter af de stiklinger, der kommer fra de gamle. Jordbær skal skiftes hvert andet år for optimalt udbytte.Roser: Gødes sidste gang. Giv godt med vand for at undgå meldug.

Solbærgrene: Beskæres efter høst. Grene, der er ældre end tre år, fjernes ved basis. Kendes ved, at de er mørkere end de øvrige. Ribs sætter flest bær på to til femårige grene. Fjern derfor kun de allerældste.
Dræbersneglen har nu kastet sig over salaten. Kålen er ved at være en kende for sej. Foto: Grøn kommunikation
Dræbersneglen har nu kastet sig over salaten. Kålen er ved at være en kende for sej. Foto: Grøn kommunikation

Netop sagde fiskeren og det er nu

Midlet er kun virksomt nogle dage, så man skal sprøjte ofte, og i USA sprøjter de så meget, at larverne er blevet resistente overfor Dipel. Man har også i USA gensplejset majs med den bakterie, der indgår i Dipel. Måske er det derfor meget heldigt, at vi tvinges til at finde andre løsninger.

Selv om kålsommerfuglen er træls, skal vi jo passe på vores sommerfugle. Derfor er det bedste værn at dække kålene med insektnet. Det beskytter også mod kålfluen, der lægger sine æg lige i jordoverfladen ved kålene. Hænger kålene, kan det netop skyldes kålfluen.

Kålsommerfuglen lægger æg på alle planter i kålfamilien. Det er for eksempel olieræddike, raps, brøndkarse og peberrod. Dækning med insektnet skal helst ske sammen med udplantning af kålene og helst ikke senere end 1. juli, selv om problemet først begynder midt i juli.

Kommer du lidt for sent, så der er æg eller larver på bladene, kan et ugentlig tjek og et fast klem nedsætte angrebene betydeligt.

Bemærk, at der både er den lille kålsommerfugl og den store kålsommerfugl. Den lille lægger sine æg enkeltvis. Først er de hvide, og siden skifter de farve over i det gule eller orange, indtil de lige før udklækning går over i gråt. Her skal du især tjekke for æg midt i juli.

Den store kålsommerfugl lægger sine gule æg i klumper, og larverne gør mest skade fra midten af august. Især skal du tjekke grønkålene. Har du fuglekasser, insekthoteller eller hvepsebo, mindskes angreb også, idet både hvepse og de for os helt ufarlige snyltehveps også søger efter æg, som er en af deres yndlingsretter.

Artiskokkerne kan man næsten have for sig selv. Den kan dog blive invaderet af lus. Foto: Grøn Kommunikation
Artiskokkerne kan man næsten have for sig selv. Den kan dog blive invaderet af lus. Foto: Grøn Kommunikation
Bladbede er en lækker grøntsag og dekorativ, når solstrålerne leger mellem bladene. Foto: Grøn Kommunikation
Bladbede er en lækker grøntsag og dekorativ, når solstrålerne leger mellem bladene. Foto: Grøn Kommunikation
Kål i lange baner. Kål elsker gødning og en god muldrig jord. Foto: Grøn Kommunikation
Kål i lange baner. Kål elsker gødning og en god muldrig jord. Foto: Grøn Kommunikation
Rødbederne kan man heldigvis have nogenlunde for sig selv. Foto: Grøn kommunikation
Rødbederne kan man heldigvis have nogenlunde for sig selv. Foto: Grøn kommunikation
Glaskålene klarede trods navnet, at komme gennem opvæksten uden skår. Foto: Grøn Kommunikation
Glaskålene klarede trods navnet, at komme gennem opvæksten uden skår. Foto: Grøn Kommunikation

Haven: Kampen om kålen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce