Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Min have: Den vildeste natur

Slangehvidløg er utrolig dekorative. ?Estisk rød? snor sig mellem bordeaux blodmælde og skrigorange morgenfruer i min køkkenhave. Foto: Birgitte Hasholt

Min have: Den vildeste natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I skrivende stund mærker vi ikke den mindste snert af vinter i luften. Det er mildt, rart at være ude, og dagene er tæt pakket med hygge. Skoven beholder sin gyldne frakke på. Den ligger lunt om træernes skuldre, og først når frosten trumfer, byder kulden bladenes stilke at slippe. Løvet, der trods alt er faldet af, spreder sig smukt i skovbrynet eller bunker sammen i hjørnet ved mit drivhus.

Universets rytme er nærværende i naturen. I senefterårets mørkning er lydbilledet som at bo på en savanne. Dådyrenes testoteronpumpede hanner fylder lungerne med luft, lægger nakken tilbage og brøler. Ved højlys dag oplevede jeg for ganske nylig på nært hold det fantastiske, at to hjorte tørnede sammen. De skovlformede gevirer bragede mod hinanden, imens musklerne sitrede under det glatte brune skind for i næste sekund at spænde til bristepunktet i et nyt angreb.

Rivalerne var store, men i lysningen dukkede en endnu større kæmpe op; klar til kamp, men alligevel tøvende. Den mere afventende hjort forpassede chancen for at blande sig i den iltre dyst, og efter et par vage forsøg luntede tredjeparten af og lod de to besidderiske færdiggøre slåskampen om territoriet.

                                                                                                                                                                                                                                                                 

                                                                                                                                                                                                                                                           

 

 

En bid af haven

Rådyret er lille af vækst i forhold til dådyret. Af samme grund er rådyret mere stilfærdigt, men også mindre agtpågivende over for mennesker. Rådyrene bevæger sig jævnligt ud af skoven, slår et slag forbi mit skovløberhus, og en køn gråbrun rå har de seneste dage nippet blade af mine storkenæb. Når jeg betragter det hele gennem vinduet, kigger hun op med store sorte øjne, men fanger ingen fært og spiser videre. Mulen er markeret med en hvid buet kant på underkæben, det ligner et smil eller et malplaceret mælkeskæg.         

Når rådyrene forgriber sig på haveplanter, er smagen flagrende. De har en forkærlighed for roser, og havde vi ikke en godt skærmet have, måtte vi vinke farvel til en masse, men det er første gang, jeg ser rådyrene forgribe sig på geraniumtæppet ved min gårdsplads.

 

En del blomsterløg hører til i den helt rådyrsikre afdeling, og jeg er netop blevet færdig med at lægge en portion påske- og pinseliljer plus et par spændende vintergæk-sorter uden for havens hegnede områder. Det er godt at vide, at rådyrenes glubende appetit efter vinteren ikke rydder beholdningen af humørdepoter, når foråret endelig knoppes, og blomsterne folder sig ud.

 

Smukke nytteløg

Løgplanterne i min have er ikke kun til pynt. Jeg er også i fuld gang med at sætte de uundværlige hvidløg i jorden. Plantetiden for hvidløg Allium sativum er oktober til november, og de bliver sat til den sene side i år, fordi det stadig er så mildt.

 

Når man dyrker hvidløg, skal de stå et solrigt veldrænet sted, hvor jorden heller ikke må være for tør. Rimelig velgødet jord er godt, men hvidløg er ellers ikke krævende. Min køkkenhave beriges med organisk gødning i form af velomsat hestemøg, og hvidløgene elsker det.

Feddene i løget er sætteløg, og man deler ganske enkelt et hvidløg i fed og placerer dem med spidsen opad i 5 centimeters dybde med 15 centimeters mellemrum. I den stadig lune jord danner hvidløgsfeddene hurtigt rødder, hvorefter de vokser stødt og roligt og bruger de kolde måneder til at danne fed.

 

Slangehvidløg Allium sativum var. ophioscorodon er et særdeles dekorativt hvidløg med en opret stængel, der snor sig et stykke oppe og sætter en dekorativ frøstand forenden. Frøstanden indeholder små topløg. Under jorden er hvidløget delt i fed som almindelige hvidløg.

Jeg dyrker slangehvidløgssorten "Estisk rød", der sætter store løg under jorden. Smagen er kompleks, varm og god. "Estisk rød" er en sund sort, og de grønne stilke snor sig vildt og voldsomt om sommeren, hvilket skubber køkkenhaven over i den spændende og dekorative afdeling.

 

 

Tip

Hvidløg sættes om efteråret i oktober til november og er klar til høst i juni til juli næste år.

Køb sættehvidløg, der er udvalgt til dyrkning i haven. De er bedre end tilfældige hvidløg fra supermarkedet.

Fjern ukrudt omkring hvidløgene, de tåler dårligt konkurrence.

Kun i ekstremt tørre sommerperioder er det nødvendigt at vande.

Gem fed af dine yndlingshvidløg til nyplantning hvert år. Hvidløget er en klon, og resultatet vil være det samme år efter år, medmindre de ydre omstændigheder ved dyrkningen ændrer sig.

Der er forskel på hvidløgenes styrke. Slangehvidløg hælder til den stærke side med meget smag.

Hvidløg skal have en periode med kulde for at dele sig i de karakteristiske fed.

Hvidløg inddeles i hårdnakkede slags, som har en stiv stængel, og blødnakkede med en føjelig stængel, der er nem at flette.

Hårdnakkede hvidløg danner gerne små topløg, også kaldet yngleløg. Topløgene er også spiselige, eller man kan bruge dem som sætteløg. Ved første års dyrkning udvikler et topløg sig til et hvidløg uden fed. Dyrker man videre på dette, vil det dele sig i de karakteristiske hvidløgsfed.

Man kan dyrke hvidløg i potter og høste de grønne hvidløgstoppe, som har en mild hvidløgssmag. De små topløg er fine at plante i en potte, som kan stå i drivhuset vinteren over.