Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Præstegårdsfamilien: En rutsjebanetur af de store

Under renoveringen er der dukket enorme kampesten op i fundamentet. Foto: Vibeke Volder

Præstegårdsfamilien: En rutsjebanetur af de store

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mette Hanghøj og Mikkel Wehner Kjær har taget hul på renoveringen af Søllinge Gl. Præstegård, der er fredet, og det er lidt af en følelsesmæssig rutsjebanetur. Nogle dage er de jublende optimistiske, andre dage har de svært ved at overskue renoveringen af den 400 kvadratmeter store bolig, der indvendigt står som en ruin. De trøster sig med, at de har prøvet noget lignende i København og derfor ved, at det er en del af processen.

De krogede gamle træer langs indkørsels-alléen til præstegården i Søllinge står, som de har gjort i langt over 100 år. Æstetisk smukt forgrenede på den sindige måde, hvor tingene kun forandrer sig over lange stræk.

Sceneriet snyder imidlertid, selv om den gulkalkede facade foran den store slotsagtige have heller ikke har ændret sig. Så snart man tripper indenfor, er alt nemlig forvandlet. Væggene står råt med sten i ubrændt ler og løst puds, der ofte får en renoveringserfaren husejer som Mikkel Wehner Kjær til at pille lidt og pære noget ned.

- Velkommen til vores ruin, siger han med en underspillet klang af kærlighed til stedet.

Lofterne er revet ned og afslører fine, gamle bjælker, der med en kærlig hånd kommer til at give masser af stemning. Gulvene er fjernet, det samme er køkkenet og stueetagens badeværelse, og genopbygningen er endnu ikke begyndt.

- Det er lidt af en rollercoaster. Nogle gange står man på toppen af bjerget og tænker, hvor bliver det fedt. Andre gange er man helt nede i kulkælderen og tænker, at det aldrig bliver godt, erkender Mikkel Wehner Kjær.

Som huset står sådan en smuk fredag eftermiddag, hvor man efter endt arbejdsuge har mest lyst til at trimle omkuld på sofaen, kan det på den ene side virke lidt uoverskueligt, men på den anden side ved Mette Hanghøj og Mikkel Wehner Kjær også, at det bliver godt på et tidspunkt.

- I København var vi også helt inde ved murstenene, og der gik vi også en - meget kortere - periode og tænkte, hvad det skulle blive til. Et halvt år efter stod det helt skarpt. Det kommer det også til her, men når man går fra det ene rum til det andet, tænker man, hold da op, der er lang vej endnu, siger Mikkel Wehner Kjær.

Om familien
Mette Hanghøj Wehner Kjær, 32, er projektleder og har netop fået job hos Ordbogen.com. Hun er oprindelig fra Fangel.Mikkel Wehner Kjær, 34, er uddannet advokat og arbejder som juridisk chefkonsulent ved Banedanmark. Han er oprindelig fra Bellinge.

Parret har boet sammen i København i 12 år og kommer fra en lejlighed på 170 kvadratmeter i et byggeforeningshus på Østerbro.

Sammen har de sønnen Hugo Hanghøj Wehner Kjær på to år, og de overtog Søllinge Gl. Præstegård, som de skal i gang med at renovere, den 1. september 2017. Under renoveringen bor de hos Mikkel Wehner Kjærs forældre i Bellinge.

Du kan følge Mette Hanghøj Wehner Kjær på Instagram under profilen praestegaardsfruen.

Base Bolig følger løbende familiens renovering af præstegården. Dette er den anden i serien. Den første blev bragt den 1. oktober 2017.

Tilbage til oprindelig stil

Parret solgte i sommer deres 170 kvadratmeter store og gennemrenoverede lejlighed på Østerbro for i stedet at flytte ind hos Mikkel Wehner Kjærs forældre i Bellinge, mens de med hjælp fra arkitekter og håndværkere renoverer den tidligere præstegård, der er fredet. Planen var at skrue ned for ræset, komme tættere på bedsteforældre og anden familie og skabe rammerne for et mere frit og afslappet familieliv med en stor have, som ikke mindst parrets to-årige søn Hugo allerede nyder godt af.

Renoveringen skal på grund af husets fredning ske efter aftale med Slots- og Kulturstyrelsen, og selv om parret allerede for to måneder siden regnede med at have tilladelserne i hus, så er der ikke givet grønt lys til alle planer. Arkitektfirmaet HjortRahbek er i dialog med styrelsen, og forventningen er, at langt de fleste ønsker går igennem. Huset, der kun har været fredet siden engang i 1980'erne, er af de tidligere ejere løbende renoveret, men flere steder er det sket uden husets oprindelige stil for øje.

Det vil Mette Hanghøj og Mikkel Wehner Kjær have lavet om. De vil tilbage til den oprindelige stil med synlige bjælker i lofterne, oprindelige farver på væggene, landkøkken og et badeværelse rippet for blanke granitfliser.

- Vi gør det uoriginale originalt igen, som Mikkel Wehner Kjær udtrykker det.

Mange beslutninger

De seneste måneder har været en perlerække af store beslutninger, for parret følger renoveringen så tæt som overhovedet muligt, og Mikkel Wehner Kjær har en meget tæt dialog med håndværkerne fra Tømrerne.dk, som er parrets tovholder på projektet, når noget nyt dukker op. Og det er sket rigtig mange gange og vil ske igen.

For eksempel havde parret håbet at kunne nøjes med at pille tapet ned og sætte nyt op igen, men pudset på væggene har vist sig at drysse ned i en lind strøm under arbejdet, så det er nødvendigt at få pudset alle væggene op igen. Det er ikke raketvidenskab, men tager tid og koster penge.

Overalt var der også sat celotex-plader op, der på grund af brandfare og risiko for fugtskader har været ulovlige at anvende siden 1970'erne. De er også rykket ned. Isoleringen i gulvvarmen må også justeres nogle steder på grund af store kampesten, der er dukket op undervejs, og så har det været nødvendigt at afstive tagkonstruktionen en hel del.

- Tagkonstruktionen har på en eller anden måde holdt, men tømrerne har gået og undret sig over det, for der har været brug for mere støtte. Derfor har de lavet en konstruktion med spær på kryds og tværs, for kom der en voldsom storm, kunne noget af taget i princippet falde ned, siger Mikkel Wehner Kjær.

Han tager fat i afstiverne på indersiden af konstruktionen. De skal samle mange af vibrationerne, så det ikke bare flyver af. I et andet hjørne peger han på et mørnet spær, der som et oprørt hav har påbegyndt tilbagetrækningen. Det skal naturligvis erstattes.

De tidligere ejere har haft en enorm varmeregning, og flere steder har huset tilsyneladende været fugtigt. Den konsekvens har Mette Hanghøj og Mikkel Wehner Kjær ikke været opmærksomme på, men de kunne ikke finde på at gå på kompromis med løsningerne. Alt bliver lavet, så det er 100 procent i orden.

Allerede da de overtog huset, kunne de se, at gulvene i nogle af værelserne havde synlig hældning. Siden har det vist sig, at huset har sat sig næsten 15 centimeter, og tømrerne har derfor brugt lang tid på at få rettet det op, så de kan lægge et plant gulv.

- Vi har fundet alt det, man kan forvente at finde i et hus, der er 200 år gammelt, men heller ikke mere end det, siger de.

Finurlige fund

Overraskelserne har imidlertid ikke kun været tidrøvere, men også sjove og finurlige med et strejf af den historik, som parret sætter pris på i landsbyen syd for Odense.

I bryggerset har håndværkerne for eksempel fundet knogler fra kaniner eller høns, og musene har tydeligvis også haft en form for forsamlingshus i den tidligere præstegård.

- Da vi fjernede lofter, var der så mange huller i den smule isolering, der trods alt har været der, at man fik muselort i hovedet. Den stank af muselort er jeg simpelthen færdig med. Ja, vi er flyttet på landet, men de har altså haft gode vilkår, siger Mikkel Wehner Kjær og vender sig væk i væmmelse, mens Mette Hanghøj tager over:

- I kontoret væltede det ud med valnødder og valnøddeskaller, som man kunne se, de havde gnasket i, supplerer hun.

Af mere brugbar karakter er de tapetrester, der adskillige steder er dukket op inde under maling og andet tapet. Et sted på førstesalen hænger stadig en rest af et gammelt, mønstret tapet, og selv om parret ser voldsomt frem til den dag, de kan flytte ind og få hverdagen til at fungere i historiefyldte omgivelser, så tager de sig tid til at værne om de originale detaljer.

- Vi har gemt en rest af mange af de gamle tapeter, som vi vil tage frem og kigge på som inspiration, når vi skal vælge tapeter og farver til væggene, fortæller Mette Hanghøj.

Travl hverdag

På tærsklen til den sjove fase, hvor huset skal bygges op på ny, er næste step, at mureren pudser samtlige vægge op igen, så de porøse, smuldrende vægge bliver til holdbare og ensartede flader. En lang række beslutninger til næste fase er allerede truffet.

Tanken om sildebensparket er droppet, og i stedet har parret valgt at lægge fyrretræsplanker i stil med husets ånd. I bryggerset og gangen skal der være teglsten i klassisk halvstensforbandt, og i badeværelset skal der terrazzo eller noget i den stil på gulvet. Køkkenet bliver snedkerlavet og i landstil.

I begyndelsen kunne Mette Hanghøj smutte forbi præstegården om morgenen for at gå til hånde eller komme med brunsviger til håndværkerne. Nu har hun fået arbejde som projektleder hos Odense-firmaet Ordbogen.com, og det gør hverdagen langt mere stram. To-årige Hugo er nemlig allerede begyndt i vuggestue i Søllinge, så han slipper for at skifte institution flere gange, og det betyder, at Mette Hanghøj må fra Bellinge til Søllinge, inden hun kan møde i Odense, og skal den modsatte tur om eftermiddagen.

- Når man arbejder, smuldrer dagene, og om aftenen er man for træt til at snakke om noget. Og når man også har et barn, man ikke altid kan parkere et andet sted, kan man heller ikke bare knokle på i weekenden, for vi vil også gerne være sammen med Hugo, siger Mette Hanghøj om den frustrerende mangel på tid og overskud, de fleste småbørnsfamilier oplever - også selv om de ikke er i gang med et renoveringsprojekt, der i omfang svarer til to parcelhuse.

Parret glæder sig derfor til, at genopbygningen begynder at tage fart, så de får fornemmelsen af, hvordan det hele kommer til at se ud.

Afslag på kviste

Foreløbig har de besluttet sig for pillefyr som varmekilde i stedet for det oliefyr, der gav de tidligere ejere en svimlende varmeregning.

En overgang hældte de ellers til at vælge jordvarme, men det fungerer bedst, hvis man har gulvvarme i det meste af huset.

- Det er en teknisk forklaring, som handler om, at den varme, et jordvarmeanlæg producerer, ikke har så høj en temperatur som varmen fra et pillefyr eller et fjernvarmeanlæg. Det betyder, at du skal have store flader at varme op, så du ikke er afhængig af at have fuld smæk på varmen som ved en radiator. Havde vi lagt gulvvarme i hele stueetagen, ville det havde givet god mening, men det gør vi ikke, siger Mikkel Wehner Kjær.

Afklaring har de også fået på planerne om at sætte kviste på de loftsrum, som de vil inddrage til bolig. Det har Slots- og Kulturstyrelsen afvist. 

- Det var lidt en streg i regningen, for det havde givet noget ordentligt lys herinde, siger Mikkel Wehner Kjær og peger på et lille, rødt smedejernsvindue, der hele tiden har været i taget. Plan B er at få sat en række af dem i. Spørgsmålet er nu, hvor mange og hvor store Slots- og Kulturstyrelsen nikker ja til.

- Kviste kunne have givet noget til huset, men det havde også været en Rolls-Royce-dyr løsning, siger Mikkel Wehner Kjær og kommer ind på økonomien.

Parret har sat en god pose penge af til renoveringen, men derfor er det alligevel psykologisk hårdt hele tiden at betale regninger i 100.000-kroners-klassen. Mentalt havde det måske været nemmere at lade andre styre hele puljen.

- Nå, der røg den bil, og der røg en sofa. Hvad blev de penge lige brugt til, som Mikkel Wehner Kjær udtrykker det.

Har ikke fortrudt

På intet tidspunkt har de dog været i tvivl om, at alle detaljer skal udføres bedst muligt, og selv om det havde været nemmere at køre en tur i Silvan og vælge frit fra alle hylder, er de slet ikke i tvivl om, at de har gjort det rigtige ved at vælge en fredet ejendom fra 1800-tallet med de udfordringer, det giver, i materialevalg og begrænsninger.

- Nej, griner de. Vi har ikke fortrudt.

- Måske i en sen nattetime, men det går hurtigt over igen, forsikrer de og kigger på hinanden.

Ser man bort fra det renoveringsmæssigt allermest kaotiske tidspunkt, har de nemlig fået fuld valuta for flyttebilen og beslutningen om at rykke ud til landsbyfællesskab, natur lige uden for havedøren og bedsteforældre, der træder til med at hente Hugo, når hverdagen brænder på.

- Vi har mødt flere naboer, der er søde og snakkesalige, og vi kan mærke, at man får noget igen, hvis man investerer i fællesskabet herude, siger Mette Hanghøj og Mikkel Wehner Kjær, der også har haft et sæt bedsteforældre med til at plukke æbler og presse most.

Et sted mellem løse træplader på gulvene, værktøj og store drømme ligger en mørnet sut.

Det er Hugos, og den minder på en måde om det, projektet i sin grundsubstans handler om. At dreje ind mellem de gamle, krogede træer til et familieliv med masser af frihed og plads til at lade den lille, lyshårede gut trisse uanfægtet rundt både ude og inde. Sådan er hverdagen ikke lige nu. Men Mette Hanghøj og Mikkel Wehner Kjær ved, at den tid pludselig en dag kan skimtes mellem murerstøv, håndværkertilbud og et utal af beslutninger.