Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Unge, sure kvinder


Unge, sure kvinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livsstil. 

Når nogen kalder mig en pige, mærker jeg straks rottehalerne vokse frem på sin side af hovedet lige over hvert øre, hvor elastikken strammer lidt for meget og giver en lettere anspændthed i hovedbunden, der udarter sig til hovedpine. Samtidig fratages jeg min erfaring, mens min hjernes udvikling med ét trylleslag svarer til en syvårig piges med, hvad der dertil hører af ønsker om mere fredagsslik, tøjdyr og et nyt løbehjul. Og så bliver jeg tosset. Jeg kan rent ud sagt ikke fordrage at blive kaldt en pige. Især ikke hvis det kommer fra en gammel, sur mand. Så er fronterne trukket op. Jeg insisterer på at være en kvinde eller en dame.

Stereotyper har vi nok af: Gamle, sure mænd. Vrede, unge mænd. Søde piger. Fine damer. Men vi mangler nogle unge, sure kvinder og nogle kloge, gamle koner. I denne uge kan I møde et pragteksemplar af en ung, sur kvinde. Og ja, jeg tillader mig at kalde en 39-årig for ung, for midaldrende er hun i hvert fald ikke. Endnu. Og I kan også møde en gammel, klog kone. Og bemærk at jeg skriver kone. Det kommer jeg tilbage til.

Ditte Giese er p.t. debatredaktør på Politiken, men er især kendt for sine klummer og debatindlæg, både i Politiken, men også EkstraBladet. Der er alt andet end rottehaler over det, som Ditte Giese skriver og siger.

Camilla Lindemann er 67 år og aktuel med bogen "60 med mere - livskvalitet ikke har ingen alder". Hun har været chefredaktør for flere magasiner blandt andet Femina og Månedsmagasinet IN.

Jeg ved ikke, om nogen af dem synes om at blive kaldt en pige. Men fornylig fik jeg andre øjne på det. Jeg talte med en klog, ældre dame om det. Hendes mening sætter jeg højt. Hun svarede: "Ih, jeg holder meget af at blive kaldt en pige. Så er jeg nemlig ung og spændstig igen. Til gengæld er det værste, man kan kalde mig, en dame. De er så kedelige."