16-årig efterlyst: Forsvandt fra institution i Middelfart onsdag

Foto: Fyns Politi

16-årig efterlyst: Forsvandt fra institution i Middelfart onsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fyns Politi efterlyser 16-årig dreng, der har været forsvundet fra en institution i Middelfart siden onsdag. Han er mentalt ikke som en 16-årig.

En 16-årig dreng, Kaj Pihl Thorsen, er blevet efterlyst af Fyns Politi. Det skriver politiet på Twitter.

Han har forladt en institution i Middelfart onsdag aften omkring 22-tiden. Han er ikke mentalt som en 16-årig. Han vil ikke kunne finde rundt og er afhængig af medicin, oplyser politiet videre. Det bekræfter Lars Thede, vagtchef hos Fyns Politi, der også beretter, at Kaj bliver ledt efter på tværs af Danmark.

- Han er bare gået fra institutionen. Han kan både være i øst og vest, siger han.

Kaj er formentlig sammen med nogle venner et sted i landet, beretter vagtchefen. Han opfordrer også folk til at ringe 114, hvis man tror, man har set den 16-årige dreng.

- Vi venter på henvendelser fra offentligheden. Vi har ikke noget at gå efter på nuværende tidspunkt. Patruljebilerne holder selvfølgelig øje, siger Lars Thede og fortæller, at Fyns Politi endnu ikke har fået nogle afgørende henvendelser.

Klokken 19.30 har Fyns Politi har hørt fra nogle borgere, der mener, de har set den 16-årige. Henvendelser, der har givet en indikation om, hvor drengen måske opholder sig. Det fortæller vagtchefen.

- Der er meget, der peger på, at han formentlig er i Odense. Men det er uden noget konkret, så vi kigger stadig efter ham. Men vi er ikke alvorlig bekymret endnu, siger han.

Kaj bliver beskrevet som spinkel af bygning, 170 centimeter høj og iført en sort Peak Perfomance jakke, en hvid t-shirt og camouflage-bukser.

Fyens.dk følger op på sagen.

Autistisk pige fundet i Sverige

Det er kort tid siden, politiet sidst havde en efterlysning på en ung person ude. Den 9. april blev autistiske Maja efterlyst. Hun var blevet sat af af en taxachauffør ved sin skole, men kom aldrig til undervisning.

Efter fire timer blev der slået alarm.

Der gik dog omkring 11 timer, inden hun blev fundet på et tog i Kristianstad i Sverige.

16-årig efterlyst: Forsvandt fra institution i Middelfart onsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce