Brandfolk efter sure miner over spareplan: - Nu har vi fået vores stolthed tilbage

Der er stor tilfredshed blandt de menige brandfolk i Vejle, efter at direktør Jarl Vagn Hansen har ændret på organisationen i TrekantBrand. Arkivfoto

Brandfolk efter sure miner over spareplan: - Nu har vi fået vores stolthed tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var stor utilfredshed blandt de menige brandmænd i TrekantBrand for blot to år siden. Nu er de sure miner vendt til begejstring.

Vejle: Der er sket et mærkbart humørskifte blandt de menige brandfolk i TrekantBrand, siden den fejlslagne spareplan i beredskabet blev forsøgt gennemført i 2016.

Og humøret er for alvor kommet i vejret, efter at Jarl Vagn Hansen overtog ledelsen som beredsskabsdirektør i marts i år.

Han har formået at lytte til medarbejderne og agere på det, han har hørt. Sådan oplever tilllidsmand for de fastansatte brandmænd i Vejle Bjarne Grønnebæk situationen.

- Det, jeg hører mine kolleger sige, er, at nu er der kommet en mere synlig ledelse. Der er en helt anden stemning end for et par år siden. Det er så positivt, som det kan blive, siger han om situationen i TrekantBrand lige nu.

- Vi har fået vores faglige stolthed tilbage. Folk har hovederne højt, når de siger, at de arbejder for TrekantBrand.

Jeg har nogle gange knebet mig selv i armen og tænkt: Er der virkelig ikke noget, der er skidt? Men der er kommet speed på processerne, og der bliver taget hånd om de konkrete problemstillinger.
Tillidsmand ved TrekantBrand, Bjarne Grønnebæk

Tættere på ledelsen

Tillidsmanden roser beredskabsdirektørens beslutning om at fjerne et ledelseslag og samtidig tilføje en ekstra operativ leder, så brandmændene føler en tættere kontakt til der, hvor beslutningerne bliver truffet.

- Man kan mærke, at det har flyttet på tingene, at lederne er kommet tættere på os. Vi bliver involveret, og der bliver reageret, når vi påpeger noget. Det er ikke fordi, vi behøver at få vores vilje hver gang, bare vi får svar. Det gør vi nu, oplever Bjarne Grønnebæk og siger, at det også gør en mærkbar forskel for hans kolleger.

Brandmændene er blandt andet blevet involveret i udarbejdelsen af den nye "Risikobaserede Dimensioneringsplan", som skal strømline TrekantBrand. Planen er blevet langt mere spiselig end den plan, man lagde op til i 2016. Bjarne Grønnebæk oplever, at Jarl Vagn Hansen i sin rolle som beredskabsdirektør har fået politikerne til at indse, at der er visse steder man som brandvæsen ikke kan spare.

- Så der skal for eksempel ikke lukkes nogen stationer, og udrykningstiden forbliver den samme, nævner han.

Ros til direktøren

Samtidig oplever tillidsmanden i Vejle, at der er en voksende korpsånd blandt brandmændene på tværs af kommunerne. Det skyldes blandt andet, at de er begyndt at komme på fælles øvelser.

- Og så mødte vi jo hinanden rigtig meget, da det brændte på Randbøl Hede. Vi har fået set hinanden an og set hinandens værdier, siger en ovenud tilfreds tillidsmand.

Han kan næsten ikke komme i tanke om noget negativt at sige. Heller ikke om sin direktør:

- Jarl er fandme en dygtig direktør. Jeg ser op til ham. Han har formået at give os gejst.

Brandfolk efter sure miner over spareplan: - Nu har vi fået vores stolthed tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce