Budene for små: Konkursramt efterskole ryger nu på tvangsauktion

Kurator har forhandlet med tre forskellige, lokale parter om en overtagelse af den konkursramte Rytmiske Efterskole i Båring. Men deres bud har været for små, og ejendommen sættes nu på auktion den 6. november. Arkivfoto: Sofie Secher Karlsen.

Budene for små: Konkursramt efterskole ryger nu på tvangsauktion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så lave har budene været på boet efter den konkursramte Rytmiske Efterskole i Båring, at panthaverne nu sender ejendommen på tvangsauktion den 6. november.

Båring: Det er ikke lykkedes kurator, Trolle-advokat Jens Brusgaard, at afhænde boet efter den konkursramte Rytmiske Efterskole i Båring til en pris, panthaverne har villet acceptere. Jens Brusgaard oplyser, at han har været i dialog med fem forskellige interesserede og direkte forhandlet og fået bud fra tre af dem.

Største kreditorer er Merkur Andelskasse med syv millioner kroner, mens Nykredit og LR Kredit har 4,5 millioner kroner til gode i boet. Så lidt har de tre interesseret villet give for boet, at de største panthavere nu har besluttet at teste skolens værdi ved en tvangsauktion den 6. november.

- Vi håber samtidig med en datosat tvangsauktion at skabe større opmærksomhed om boet. Hidtil er det lokale kræfter, som har vist interesse for stedet med henblik på at videreføre bygningerne som højskole, efterskole eller noget lignende, så adressen bevares som lokalområdets kulturelle kraftcenter. Tvangsauktionen offentliggøres automatisk i Statstidende, dermed kommer vi ud til potentielle købere i hele landet, forklarer Jens Brusgaard, der afviser at komme nærmere ind på, hvem der har budt.

Med tvangsauktionen kommer der også en deadline på salget af boet. Opnår panthaverne ikke den forventede pris ved auktionen den 6. november, skal boet ifølge lovgivningen på auktion igen fire uger efter.

- Det betyder, at der senest sidst i november er fundet en ny ejer. Men hvorvidt det bliver en af de store kreditorer, der vælger at købe, fordi budene fortsat er for små, kan man jo først vide på det tidspunkt, siger Jens Brusgaard.

Budene for små: Konkursramt efterskole ryger nu på tvangsauktion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce