Budgetforlig i Middelfart

Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) har hele byrådet bag årets budgetforlig.

Budgetforlig i Middelfart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sent søndag aften underskrev samtlige partier i Middelfart Byråd aftalen for kommunens 2019-budget. En del af knasterne i direktionens forslag har politikerne høvlet af, og så er den bebudede udvidelse af anlægsbudgettet fra 70 til 80 millioner kroner halveret, så fem millioner går fra anlæg til investering i skoleområdet.

Efter en forholdsvis kort forhandlingsrunde - og før datoen for den planlagte førstebehandling af direktionens forslag til næste års budget - nåede politikerne i Middelfart Byråd sent søndag aften frem til et forlig, der lever op til sparekravet på 38 millioner kroner.

Det sker via tekniske øvelser som manglende prisfremskrivning, øgede renter og afdrag på kommunens lån - samt regulære besparelser på visse områder.

Men at forhandlingerne partierne imellem først og fremmest har foregået på skoleområdet, hvor der var lagt op til en del besparelser, lægger borgmester Johannes Lundsfryd (S) ikke skjul på. Her er det nemlig besluttet at omlægge en del penge, så de tages fra specialområdet og gives til folkeskolen med et formål at uddanne og støtte såvel personale som børn i at kunne blive i den almindelige undervisning i stedet for at modtage specialundervisning. Det, som borgmesteren kalder "en investering i mennesker". Fire millioner kroner hentes fra specialområdet over til det almene område alene i 2019.

- Vi har grundlæggende en solid økonomi i Middelfart Kommune, og ved at investere i at tiltrække nye borgere og flere arbejdspladser, sikrer vi, at den økonomi også holder på sigt. I år får vi en netto-tilflytning på 200 personer. Det giver altså et øget bloktilskud på otte millioner kroner, så det er ikke ligegyldigt at få nye borgere til Middelfart Kommune, siger Johannes Lundsfryd, der samtidig glæder sig over, at samtlige partier i byrådet står bag forliget.

En del af høringssvarene til budgetforslagt har stillet spørgsmål ved, om tiden er moden til en udvidelse af anlægsbudgettet fra 70 til 80 millioner kroner i et år, hvor der skal spares 38 millioner kroner.

Byrådet har valgt at tage fem af anlægsmillionerne og investere dem i driften af skolerne i stedet. Målet er at finde nye samarbejdsformer skolerne imellem, så man kan fastholde den nuværende skolestruktur og komme gennem nogle få år med faldende børnetal.

- Vi kan se, at der bliver født mange børn i øjeblikket, så det er en periode, vi skal henover. Her har vi brug for en proces, hvor vi får både skoleledere, personale og forældrene til at tænke med. Det har vi nu afsat nogle penge til. Samtidig vil jeg understrege, at renoveringen på skolerne fortsætter. Men vi har valgt at udskyde afslutningen af nogle af projekterne, siger Johannes Lundsfryd.

Du kan læse mere om budgetforliget på fyens.dk i løbet af mandagen - og du får et samlet overblik i printavisen tirsdag.

Budgetforlig i Middelfart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce