Den Gyldne Hånd tager skraldet: Sådan så festivalpladsen ud dagen derpå

Arrangørerne bag Rock Under Broen forventer, at pladsen under broen er så god som ny igen tirsdag. Foto: Sofie Secher Karlsen

Den Gyldne Hånd tager skraldet: Sådan så festivalpladsen ud dagen derpå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et sandt virvar af affald i alle afskygninger mødte KIF Koldings fanklub, "Den Gyldne Hånd", søndag morgen, da de smøgede ærmerne op og gik i gang med oprydningen.

Middelfart: Mens store dele af byen har tømmermænd, smøger fanklubben fra KIF Kolding ærmerne op. Klubben stillede søndag morgen på festivalpladsen under broen - klar til at rydde godt og grundigt op.

Efterladte campingstole, uendelige mængder smadrede plastikkrus og konfetti, skudt ud af store kanoner, lå spredt på det store grønne areal.

Klubben, som egentlig har navnet "Den Gyldne Hånd", hjælper til på festivalen for fjerde år i træk, og som årene er gået, er arbejdsopgaverne blevet flere og flere. Det fortæller fanklubformand Steen Møller.

- Vi står ved indgangen, har hjulpet til med at sætte hegnet op, og vi fungerer som guider på pladsen, og så står vi for den helt store oprydning søndag, fortæller han.

Søndag morgen klokken 8.30 var oprydningsarbejdet så småt gået i gang på festivalpladsen under broen. Foto: Sofie Secher Karlsen
Søndag morgen klokken 8.30 var oprydningsarbejdet så småt gået i gang på festivalpladsen under broen. Foto: Sofie Secher Karlsen

Økonomisk belønning og fællesskab

Steen Møller har befundet sig i Middelfart store dele af ugen op til festivaldagen lørdag - flere dage med fyraften omkring midnat. Men lange dage gør ikke noget, for belønningen er det hele værd.

"Den Gyldne Hånd" får en økonomisk belønning for deres hårde arbejde, men for Steen Møller er det fællesskab, han oplever mellem de mange medarbejdere næsten løn nok i sig selv.

- Jeg kan kun opfordre til, at man som forening melder sig til at hjælpe. Der er et stort fællesskab, og selv om det flere nætter ikke bliver til mere end fem timers søvn, er det fedt, siger han og understreger:

- Vi har det hamrende sjovt.

Pengene, "Den Gyldne Hånd" tjener på festivalarbejdet skal blandt andet bruges på busser til og fra udebanekampe den kommende sæson.

Også Middelfart Kommune er involveret i oprydningsarbejdet og bidrager blandt andet med en kæmpestor udgave af en støvsuger, som kan suge de mindre ting på pladsen op.

Et sandt virvar af plastikkrus og smadrede campingstole lå tilbage på festivalpladsen, efter lørdagens fest. Foto: Sofie Secher Karlsen
Et sandt virvar af plastikkrus og smadrede campingstole lå tilbage på festivalpladsen, efter lørdagens fest. Foto: Sofie Secher Karlsen
Steen Møller er formand for KIF Koldings fanklub
Steen Møller er formand for KIF Koldings fanklub "Den Gyldne Hånd", og han og klubben arbejde i år på festivalen for fjerde gang. Foto: Sofie Secher Karlsen

Den Gyldne Hånd tager skraldet: Sådan så festivalpladsen ud dagen derpå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce