Den nye aktivitetsskov begynder at ligne noget

Oversigten viser, hvor mange slags aktiviteter, der bliver skabt plads til i den nye Aktivitetskov, som åbner i november. Illustration: Middelfart Kommune/Adept

Den nye aktivitetsskov begynder at ligne noget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sidste etape i Klimabyen er sat i gang, og inden året er omme, kan beboerne i Middelfart besøge en hel speciel skov, som udover træer også byder på utraditionelle broer og spændende oplevelser.

Middelfart: Der graves og regeres i øjeblikket i stor stil på den gamle sportsplads ved Middelfart Stadion. Sidste etape i projekt KlimaByen er igangsat, og entreprenør CJ Anlæg er i gang med at omdanne den gamle plæne, som i en lang periode har fungeret som afvanding for Skovkvarteret, til et bevægelsesområde. Når Aktivitetsskoven står færdig i november, bliver det et område med mange muligheder for leg, bevægelse og læring for både børn, unge og ældre.

De mange aktiviteter er udviklet i dialog med blandt andet Vestre Skole, Sano, ældrecenteret i Skovgade og byens børnepasningstilbud.

Da Vestre Skole bruger området til idræt, vil der eksempelvis være et bredt udvalg af atletikfunktioner. Klassiske atletikdiscipliner bliver kombineret med nye tilgange til bevægelse. Der kommer også en fodbold- og basketboldbane.

Der er plads til vandet

Aktivitetsskoven har en vigtig rolle i forbindelse med afledning af vandet fra Skovkvarteret.

Regnvandet fra det omkringliggende område skal løbe ned i Aktivitetsskoven og samle sig i lavningerne, hvor det vil sive ned.

Disse forhold med våde og tørre områder vil give et unikt læringsmiljø samt mulighed for bevægelse, og det har skabt interesse udenfor KlimaByen. Der er blevet indgået samarbejde med Lokale og Anlægsfonden, Kompan, Fiberline og Plant et Træ. Disse samarbejder har også bidraget med gode idéer til Aktivitetsskoven.

Parkering ændres også

Der sker nogle store ændringer i området, dog bibeholdes parkeringen ved Julievej. Belægningen lægges dog om, og de traditionelle båse med streger forsvinder, så området i fremtiden inviterer til at skate, rulleskøjte og lave andre aktiviteter, når der ikke holder parkerede biler.

Selve Aktivitetsskoven bliver delt ind i lysninger, hvor der blandt andet vil være en legeplads til byens yngste. De enkelte lysninger bliver forbundet af flere slags broer - hoppebro, hængebro, løbebro. Det vil dog stadig være muligt at komme rundt i området på stier, som snor sig mellem lysningerne og lavningerne med vand.

Den nye aktivitetsskov begynder at ligne noget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce