Gør en god handel: Guldkronen sælger ud af skøjterne - ingen ville overtage udlejning

Henrik Rasmussen fra Restaurant Guldkronen sælger ud af skøjterne, efter ingen har villet overtage udlejningen. Foto: Daniel Kofoed.

Gør en god handel: Guldkronen sælger ud af skøjterne - ingen ville overtage udlejning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Man må selv medbringe skøjter, hvis man vil stå på isen ved Café Razz i Middelfart.

Middelfart: Forpagter Henrik Rasmussen fra Restaurant Guldkronen i Middelfart opgiver at finde nogen, der vil overtage udlejningen af skøjter til banen på havnefronten ved Café Razz.

Torsdag satte han derfor de mange udlejningsskøjter til salg, der ellers bare står og samler støv.

Siden slutningen af november har Restaurant Guldkronen og Middelfart Kommune ledt efter en forening eller andre frivillige, der kunne tænke sig at tjene til klubkassen ved at leje skøjter ud.

Guldkronen har efter den store ombygning ikke længere mulighed for at stå for udlejningen og var parat til at låne de 130 par skøjter ud til interesserede udlejere.

Men ingen har henvendt sig, og nu tager forpagter Henrik Rasmussen konsekvensen og sælger ud.

- Vi har ikke længere plads til at have dem stående. Mit gæt er, at man kan tjene 50.000 kroner på at leje skøjterne ud i 10 uger, konstaterer Henrik Rasmussen, der på grund af sin ombygning ikke har lejet skøjter ud i to år.

Guldkronen har først og fremmest lejet skøjter ud i weekender fra 10 til 17.

Derfor mener Henrik Rasmussen, at en frivillig forening kunne nøjes med at bemande en bod i det tidsrum.

Guldkronen har henover årene selv købt skøjterne ind, og der er en blanding af skøjter i forskellige størrelser.

Man kan ifølge forpagteren gøre en god handel, hvis man køber et eller flere par skøjter.

Og hvis der i sidste time alligevel skulle dukke en forening eller andre frivillige op, så er Henrik Rasmussen til at snakke med i forhold til at overtage udlejningen.

- Hvis der kommer en forening, kunne vi godt snakke om det, konstaterer forpagteren.

Gør en god handel: Guldkronen sælger ud af skøjterne - ingen ville overtage udlejning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce