Halvmaraton lover løsning for konfirmander

Lillebælt Halvmarathon holder informationsmøde for konfirmander og deres forældre 27. februar. Foto: Louise Koustrup

Halvmaraton lover løsning for konfirmander

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lillebælt Halvmarathon arbejder i samarbejde med Middelfart Kommune på en løsning, som gør, at årets udgave af Lillebælt Halvmarathon Lørdag den 4. maj ikke vil være til gene for konfirmander og deres familier.

Middelfart: Når årets udgave af Lillebælt Halvmarathon skydes i gang lørdag den 4. maj, vil løbet ikke være til gene for konfirmander og deres familier. Der er allerede fundet en løsning, som gør, at løbet ikke vil forhindre tilkørsel til Sankt Nicolai Kirke samt parkering i umiddelbar nærhed af kirken under løbet.

Sådan skriver Middelfart Kommune i en pressemeddelelse mandag morgen.

Siden rutens offentliggørelse har der været rejst kritik af, at den passerer Middelfart Kirke og at løberne vil være i aktion netop på det tidspunkt, hvor årets konfirmander kommer ud af kirken. Det er faldet flere forældre for brystet, og løbsleder Mads Stryhn har tidligere fortalt, at han arbejder på en løsning. Den synes altså tæt på at være på plads.

Det vil således være muligt at hente konfirmanderne i biler foran kirken på Algade, mens der vil være muligheder for parkering for både konfirmanden samt familie og pårørende.

"Lillebælt Halvmarathon arbejder sammen med Middelfart Kommune på at få de sidste ting på plads i forhold til en løsning, som vil sikre, at Lillebælt Halvmarathon ikke vil have indflydelse på tilkørsel og parkeringsforhold i forhold til dagens konfirmationer, og beder om rum til at få de sidste aftaler på plads, inden der bliver meldt endeligt ud", lyder det i pressemeddelelsen.

Kalder til informationsmøde

Den endelige løsning vil blive meldt ud senest tirsdag den 19. februar.

Lillebælt Halvmarathon inviterer konfirmander og forældre til et informationsmøde i Middelfart Sognegård onsdag den 27. februar Klokken 17-19, hvor man kan få svar på alle spørgsmål vedrørende afvikling af løbet.

Halvmaraton lover løsning for konfirmander

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce