Landmænd og rovfugle i spil: Rotterne bliver holdt stangen i Middelfart Kommune

Rotter har snart udsigt til at blive jagtet fra endnu flere kanter i Middelfart Kommue. Arkivfoto: Michael Bager.

Landmænd og rovfugle i spil: Rotterne bliver holdt stangen i Middelfart Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Middelfart Kommune holder skansen i forhold til anmeldelser af rotter i sommer i forhold til tidligere år. Rovfugle og landmænd kan få en vigtig rolle i bekæmpelsen fremover.

Nordvestfyn: Rotterne i Middelfart Kommune er trods tørken blevet holdt stangen henover sommeren.

Fyens Stiftstidende har søgt aktindsigt i rotteanmeldelser på hele Fyn i perioden 1. juni til 15. august 2018, og det viser, at der er blevet anmeldt samlet 248 tilfælde af rotter til Middelfart Kommune.

Det er færre end i samme periode sidste år, hvor der blev anmeldt 274 tilfælde og lidt flere end i sommeren 2016, hvor kommunen har 236 rotter på listen.

Det har ellers lydt fra kommuner og rottefængere fra andre steder i landet, at tørken har fået flere rotter til at komme ud af deres sædvanlige bosteder som marker og udtørrede kloakker for at finde føde og vand.

- Jeg oplever heller ikke, at vi har mange anmeldelser lige nu. Det kommer, når vi går mod efteråret, forklarer Gitte Hertzum fra Natur- og Miljøafdelingen i Middelfart Kommune.

Se, om din vej er ramt af rotter
På nær nogle småøer primært i det sydfynske er der rotter her, der og alle vegne.Vi har søgt aktindsigt hos de fynske kommuner, og på Fyens.dk kortlægger vi sommerens 3820 rotteanmeldelser.

Gå ind på vores hjemmesider og se, om din vej eller nabogade er ramt. Vi har søgt aktindsigt i perioden 1. juni til 15. august 2018.

Rovfugle og landmænd

Man har pligt til at anmelde rotter til sin kommune, hvis man får øje på én.

De fleste rotter indenfor bygrænsen bliver opdaget ved kloakdefekter og brud på stikledninger.

Mens ejere af ejendomme i landområder bliver rådet til at rydde op og renholde matriklen.

Og ellers kan landmænd og ikke mindst rovfugle få en vigtig rolle i at bekæmpe rotter i den nærmeste fremtid.

Middelfart Kommune er i hvert fald i gang med at skrive en ny handlingsplan, hvor man blandt andet skal tage stilling til, om landmænd skal have mulighed for at søge om en såkaldt autorisation til at bekæmpe rotter med bestemte gifte på sin ejendom.

Det arbejde er indtil nu forbeholdt det skadedyrsbekæmpelsesfirma, kommunen har valgt til opgaven, men det er blevet muligt efter en ny lovgivning på området.

Gitte Hertzum understreger, at det er op til kommunen, om landmænd skal have lov. Det vil i givet fald betyde en ekstra hånd til bekæmpelsen, men man må kun gå til kamp mod rotterne på ens egen ejendom eller matrikel - ikke naboens, supplerer hun.

Desuden har kommunen kig på at få hjælp til rottebekæmpelsen fra oven.

- Vi har kigget på rovfugle, hvor vi fremmer deres levevilkår i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, siger natur- og miljømedarbejderen.

Det har Middelfart Kommune allerede skrevet ind i den eksisterende rottebekæmpelsesplan, og det vil være en indsats i naturområder, der vil blive sat i værk i den nærmeste fremtid.

Landmænd og rovfugle i spil: Rotterne bliver holdt stangen i Middelfart Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce