Pædagoger omkring hjerneskadet mand har kollektivt sagt op: - Man kan ikke altid forudsige, hvornår han går til angreb

Den hjerneskadede Jonas Høj Jensen er siden marts blevet passet af vikarer. Foto: Peter Leth-Larsen

Pædagoger omkring hjerneskadet mand har kollektivt sagt op: - Man kan ikke altid forudsige, hvornår han går til angreb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle faste pædagoger omkring Jonas Høj Jensen har sagt op, efter at dørene til den hjerneskadede Vestbo-beboers lejlighed er blevet låst op. Det blev for farligt at gå på arbejde, lyder forklaringen fra flere pædagoger, der har arbejdet med Jonas Høj Jensen i en årrække.

Det faste personale omkring den hjerneskadede Jonas Høj Jensen har kollektivt sagt op. Det sker, efter at dørene til hans lejlighed på bostedet Vestbo lidt udenfor Middelfart er blevet låst op.

- Jeg følte, at der blev gamblet lige rigeligt med min sikkerhed, fortæller en af pædagogerne, der ønsker at være anonym, fordi vedkommende stadig er ansat i det offentlige.

- Jeg er forælder, og mine børn skulle ikke være bange for, at jeg kom slemt til skade. Det kunne jeg ikke byde dem.

Pædagogerne, der alle har arbejdet med Jonas Høj Jensen i en årrække, er stoppet per 1. marts. Siden er vagterne blevet dækket ind af vikarer. Og ifølge det nu tidligere personale er disse slet ikke klædt på til arbejdet med Jonas Høj Jensen, for det kræver tid at lære, hvordan den 22-årige mands udadreagerende adfærd kommer til udtryk.

- Man kan ikke altid forudsige, hvornår han går til angreb. Det kan jeg heller ikke efter alle disse år. Ellers ville jeg ikke have fået alle de tæv, som jeg har. Men vi havde dog fundet en løsning, der fungerede, siger den anonyme pædagog og henviser til, at personalet arbejdede med en strategi, hvor man trak sig uden for de aflåste døre, når Jonas Høj Jensen blev udadreagerende.

Indespærringen af Jonas Høj Jensen
22-årige Jonas Høj Jensen er frontallapskadet, hvilket betyder, at han er ekstremt impulsdrevet. Det betyder, at han har episoder, hvor han bliver voldsomt udadreagerende og aggressiv.Siden 2015 har han boet i en særordning på Vestbo, der er et bosted for udviklingshæmmede lidt uden for Middelfart. Her blev han placeret i en aflåst lejlighed på grund af hans udadreagerende adfærd.

Den kommunale forhåndsgodkendelse af indespærringen udløb i 2016, og siden har Socialtilsyn Syd flere gange været på besøg på Vestbo og påtalt forholdet - senest den 3. december 2018, hvilket resulterede i et strakspåbud om at få en afklaring på situationen. Derfor har Middelfart Kommune lavet en juridisk revurdering af indespærringen, hvor konklusionen var, at der ikke var juridisk belæg for at fortsætte indgrebet.

17. december 2018 blev dørene til Jonas Høj Jensens lejlighed låst op.

1. marts 2019 stoppede alle Jonas Høj Jensens faste pædagoger.

Sygemeldt med stresssymptomer

Den ellers så velfungerende strategi, som man havde opbygget gennem flere år, var pludselig i fare for at kollapse totalt. Det satte personalet i en urimelig situation, siger en anden - nu også tidligere - Vestbo-pædagog, der endte med at sygemelde sig af denne grund.

- Jeg kunne ikke holde ud at være i det. Jeg sov dårligt. Jeg havde hjertebanken. Jeg havde hovedpine og ondt i maven. Alle de typiske stresssymptomer, siger pædagogen, der også ønsker at være anonym.

Pædagogen fortæller, at kroppen er i fuldt alarmberedskab, når man er sammen med Jonas Høj Jensen. Hans hjerneskade gør ham nemlig ekstremt impulsstyret, og han kan blive udadreagerende på et splitsekund.

- Derfor var det vigtigt, at vi havde mulighed for at trække os uden for dørene og være i sikkerhed. Men efter dørene blev låst op, var der ikke længere noget helle for os, siger pædagogen.

Åbne døre er livsfarligt

Til syvende og sidst handler spørgsmålet om de lukkede døre dog om, hvad der er bedst for Jonas Høj Jensen. Og Jonas har brug for faste, trygge rammer - ikke uhæmmet frihed. Dels fordi mange nye indtryk kan virke frustrerende på den hjerneskadede mand. Dels fordi det er decideret livsfarligt, at han færdes frit. Det siger en tredje pædagog, der også har sagt op.

- Han er ikke trafiksikker overhovedet, og han kan ikke lære det. Så hvad nu hvis han løber ud foran en bil på Bogensevej? Hvad hvis det er min datter, der kører ham ned, og hun skal leve med det resten af sit liv? Der kom så mange etiske dilemmaer, der gjorde, at jeg ikke længere kunne se mig selv i jobbet, siger pædagogen, ligeledes anonymt og fortsætter:

- Det kan godt være, det ikke skete den 20. december, da man låste dørene op. Det kan også godt være, det ikke sker i morgen. Men det går galt på et tidspunkt. Det er helt sikkert.

Pædagogen kan godt forstå, hvis nogen tænker, at det er forrykt at indespærre en hjerneskadet borger. Og det bør på ingen måde være almen praksis, understreger pædagogen.

- For langt de fleste mennesker giver det rigtig god mening at stile efter frihed. Men lige præcis i Jonas' tilfælde tager loven ikke hensyn til hverken ham selv eller folk omkring ham, siger pædagogen.

Pædagoger omkring hjerneskadet mand har kollektivt sagt op: - Man kan ikke altid forudsige, hvornår han går til angreb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce