Palles drøm går i opfyldelse: - Lad ikke bogstaver begrænse jer

48-årige Palle Andersen er ordblind, men handicappet har ikke forhindret ham i et karriereskift - han er nu i gang med uddannelsen til industritekniker. Foto: Peter Leth-Larsen

Palles drøm går i opfyldelse: - Lad ikke bogstaver begrænse jer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Palle Andersen er 48 år og ordblind, men er netop startet på drømmeuddannelsen som industritekniker. Lad ikke bogstaver begrænse jer, er hans budskab til andre ordblinde

Middelfart: - Det er ikke en skam at være ordblind, men det er en skam ikke at gøre noget ved det. Sådan siger Palle Andersen på 48 år, som netop har afsluttet fire fag på AFO Middelfart. Dermed har han nu mulighed for at læse til industritekniker og opfylde en gammel drøm om at komme til at arbejde med maskiner.

Lærerpladsen - den er på plads. Og faktisk var det først efter, at Palle Andersen fik en læreplads ved Uldall Maskin-Teknik i Kolding, at han opdagede, at han ikke kunne komme ind på uddannelsen som industritekniker, hvis ikke han havde bestået dansk, engelsk, matematik og fysik på et niveau svarende til folkeskolens afgangseksamen.

- Jeg anede ikke, hvad jeg gik ind til, og jeg havde meget svært ved at forestille mig, at jeg som ordblind skulle kunne komme i mål, siger Palle Andersen, der dog ikke så nogen anden udvej end at klø på, hvis han ville væk fra fysisk krævende jobs som entreprenørarbejder og altmuligmand.

- I dag kan du jo ikke få et job, uden du skal kunne læse og skrive, siger han.

Ordblindekurser
Over 350.000 danskere er ordblinde, og flere drenge end piger lider af ordblindhed.

Det er gratis at modtage ordblindeundervisning, og ordblinde får som udgangspunkt tildelt 80 timers undervisning.

AOF Middelfart tilbyder ordblindeundervisning på forskellige niveauer.

Undervisningsforløbene tilpasses den enkelte, og der er højst seks personer på hvert hold.

Det er muligt at modtage undervisning formiddag, eftermiddag og aften.

Se mere på www.assens-middelfart.aof.dk
48-årige Palle Andersen er ordblind, men handicappet har ikke forhindret ham i et karriereskift - han er nu i gang med uddannelsen til industritekniker. Foto: Peter Leth-Larsen
48-årige Palle Andersen er ordblind, men handicappet har ikke forhindret ham i et karriereskift - han er nu i gang med uddannelsen til industritekniker. Foto: Peter Leth-Larsen

Bestået er ok

For Palle Andersen har nøglen til succes været at sætte forventningerne ned og lære at prioritere stoffet.

- I starten ville jeg lære det hele på samme tid, men det kan du ikke - så knækker du. Jeg har lært at sætte tingene i kasser - at koncentrere mig om en enkelt eller to opgaver af gangen, siger Palle Andersen, der sluttede af med et 10-tal i matematik og fysik. Inden han kom så langt, nåede han dog at dumpe i matematik og dansk.

- Det er hårdt. Det er rigtigt hårdt, og som ordblind skal man acceptere, at det tager lang tid at lære nye ting. I starten er det også en god idé at sætte forventningerne ned og være tilfreds med et "bestået". Ellers bliver det for uoverskueligt, siger Palle Andersen, som aldrig har vidst, hvor han lå henne rent niveaumæssigt i forhold til at skrive og læse. Efter 7. klasse gik han nemlig direkte videre på en ordblindeefterskole og fik ingen karakterer med sig.

- Det fik man jo ikke dengang, så jeg har aldrig vidst, hvad mit niveau var, siger Palle Andersen,

Det er hårdt arbejde at læse fire fag, når man er ordblind, men de moderne hjælpemidler gør det overkommeligt, fortæller Palle Andersen. Foto: Peter Leth-Larsen
Det er hårdt arbejde at læse fire fag, når man er ordblind, men de moderne hjælpemidler gør det overkommeligt, fortæller Palle Andersen. Foto: Peter Leth-Larsen

Spring ud i det

Palle Andersen har dog aldrig har haft svært ved at fortælle andre, at han er ordblind. Det er nemlig ikke en skam at være ordblind, men det er en skam ikke at gøre noget ved det, som han siger. For hvis man er åben omkring det, kan man få rigtig meget hjælp, har Palle Andersen erfaret.

- Når du bliver testet ordblind, er der en hel masse døre der åbner sig for dig i forhold til hjælpemidler og hjælp, som du har krav på, hvis du går i gang med en uddannelse. Her hjalp AOF Middelfart mig rigtig meget , og jeg er ikke sikker på, at jeg havde kunne klare at starte på min uddannelse uden dem, lyder det fra Palle Andersen, som også er overrasket over, hvor smarte hjælpemidlerne til ordblinde er.

- Du er computerprogrammer, lydbøger, håndscanner og meget andet, som kan hjælpe dig med at lære og forstå stoffet. Jeg ved, at mange føler det som en fuldstændig uoverskuelig opgave at skulle på skolebænken som ordblind, men der er virkelig meget hjælp at hente i dag. Det er ikke andet at gøre end at springe ud i det - det ville være dumt andet, siger han.

Hvis alt går vel, regner Palle Andersen med at være færdiguddannet industritekniker i 2020.

Palles drøm går i opfyldelse: - Lad ikke bogstaver begrænse jer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce