Talentfabrik: Unge fra Middelfart er med hos Frøbjerg Festspil

Der er flere af eleverne fra Middelfart Ungdomsskoles musical, der er med hos Frøbjerg Festspil. Foto: PR

Talentfabrik: Unge fra Middelfart er med hos Frøbjerg Festspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Middelfart/Frøbjerg: Når Frøbjerg Festspil i år fra den 8. til den 23. august spiller "Footloose - The Musical" på Frøbjerg Bavnehøj er der flere navne på rollelisten, som har deres rødder i Middelfart Ungdomsskoles musical.

Emil Hauvgaard Jepsen er en af drengene i hovedrollen Ren's og Willard's vennegruppe.

- Til skolefester i folkeskolen var jeg altid på dansegulvet og svedte tran. Det har ændret sig lidt med årene, jeg er stadigvæk ellevild med at danse, men jeg står ikke på dansegulvet flere timer i streg.

Han har dyrket teater i snart 5 år. Alt i alt har han medvirket i syv forskellige forestillinger, tre på Frøbjerg Festspil og fire i Middelfart Ungdomsskoles musical.

Sideløbende med alle disse musicals har han været del af improvisation teatergruppen, De3måske4, som har optrådt til konfirmationer, fødselsdage og andre festlige lejligheder.

- Jeg er med på scenen hos Frøbjerg Festspil, fordi man får ikke kønnere omgivelser at spille teater i. Men også fordi det er vildt fedt at møde så mange mennesker, der støtter op omkring et projekt som Frøbjerg Festspil, understreger Emil Hauvgaard Jepsen.

Jonas Hulgaard Ammundsen fra Strib spiller træner Dunbar og Bob. Han har før medvirket i musicals i blandt andet Middelfart Ungdomsskole og på Elite Teater.

- Da jeg skulle finde ud af hvad jeg skulle bruge min sommer på, kunne jeg ikke finde på noget mere fantastisk end at stå på scenen med det dejlige cast, og forhåbentligt give publikum en god oplevelse, siger han.

Han går på Snoghøj Højskole, hvor han er elev på musical-linjen.

Talentfabrik: Unge fra Middelfart er med hos Frøbjerg Festspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce