Uddannelse trækker stressen ned - ledighed sender den i vejret

Stress rammer flere og flere. Forskningen tyder på en sammenhæng mellem uddannelse, ledighed og stressniveau. Men ikke nødvendigvis den forventede sammenhæng. Modelfoto

Uddannelse trækker stressen ned - ledighed sender den i vejret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hver fjerde føler sig ramt af et højt stressniveau. Stress-niveauet er højest blandt ledige og lavest blandt højtuddannede.

Fredericia: Stress rammer flere og flere. Det går ud over de pågældende, deres arbejdsgivere, deres familie og samfundet.

Den nationale sundhedsprofil 2017 fra Sundhedsstyrelsen viser blandt meget andet, at 25,1 procent af danskerne føler et højt stressniveau. I 2010 var tallet 20,8 procent. Generelt svarer flere kvinder end mænd, at de er stressede. Og generelt er der en sammenhæng mellem uddannelse og stressniveau: Jo længere videregående uddannelse, jo færre høj-stressede respondenter.

Syddanskerne er landets mest stressede 26,4 procent siger, at de har et højt stressniveau. De andre regioner følger imidlertid tæt efter, og Nordjylland kommer sidst med 23,7 procent.

De mest stress-belastede grupper er arbejdsløse med 47 procent, førtidspensionister med 55,6 procent og andre uden for arbejdsmarkedet med 54,6 procent.

Gode råd fra Sundhedsstyrelsen
Mange, der går ned med stress, fortæller, at de ikke var opmærksomme nok på symptomerne, der varslede et sammenbrud. Derfor har Sundhedsstyrelsen flere konkrete råd til, hvordan man er opmærksom på varslerne, og hvad man kan gøre, når tegnene begynder at vise sig:
  • Brug stress-testen til at vurdere dit stressniveau.
  • Spørg din familie og venner, om de lægger mærke til stress-symptomer hos dig - og hvilke.
  • Lav helt konkrete og præcise noter på, hvornår du føler dig presset - det vil hjælpe dig med at identificere årsagerne.
  • Lav en realistisk plan for dagens gøremål og indlæg små pauser. Drop ikke frokostpausen.
  • Sørg for daglig motion.
  • Sørg for tilstrækkelig søvn.
  • Vær obs på, at alkohol, tobak og stimulanser kan påvirke din søvn og dermed din stress.
  • Overvej at dyrke meditation og afspænding.
  • Gør de ting, du godt kan lide.
  • Øv dig på at sige nej til opgaver og pligter, der belaster dig.

Uddannelse trækker stressen ned - ledighed sender den i vejret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce