Mindeord

Verner Engelbrecht Olesen fra Give var altid klar til at hjælpe andre. Privatfoto

Mindeord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Give: Karen Inge Pedersen skriver mindeord om Verner Engelbrecht Olesen, der er død 27. juni. Verner Olesen, der boede Enggade 10 i Give, bisættes i dag 3. juli. Verner var et meget beskedent og nøjsomt menneske, når det handlede om ham selv, hvorimod han udviste stor generøsitet når det drejede sig om mennesker, han holdt af. Der var ingen smalle steder, når han holdt fest eller inviterede ud på middag.

Verner var et meget omsorgsfuldt menneske, der tog sig af andre før han tog sig af sig selv. Han passede sin hustru Maren derhjemme i mange år under hendes sygdom og tiltagende demens og indtil hendes død i 2004. Hun skulle blive derhjemme i vante omgivelser til det sidste. Og på trods af, vi andre kunne se hvor slidsomt det var for ham, hørte man ham aldrig beklage sig. Verner og Maren fik ikke selv børn, men havde dagplejebørn, og for nevøer og niecer stod deres hjem altid åbent. De var begge meget gæstfrie. Som helt ung kom han ud at tjene en tid hos sin søster Oda og Arne på gården ved Karlsgårde Sø. For deres tre piger blev han gennem ungdommen, som en meget kærlig storebror. Verner oplevede mange eventyr, da han sejlede rundt på de syv verdenshave. Han havde en hukommelse som en elefant og kunne også fortælle om disse eventyr, med mange historier om hvalfangster og om at blive smidt i havet ved Ækvator for at blive døbt på sømands manèr. Verner var så heldig at møde kærligheden igen i sin sensommer, da han fandt sammen med Sonja, som vi alle holdt meget af. De to fik nogle gode år og dejlige oplevelser. Sammen med Sonja fulgte en større pakke, idet der også var både børn og børnebørn, som Verner kom til at holde meget af, og som han også har holdt kontakten med efter Sonjas død. Verner var meget afholdt af familie og venner for sin underfundige lune, hjælpsomhed og venlige væsen. Til Verner gik man ikke forgæves efter en hjælpende hånd. Verner vidste til gengæld præcis, hvilke venner han kunne trække på, hvis hans telefon eller computer drilllede. Verner var nummer ni ud af en søskendeflok på 10. Født i Gammel Blåhøj.

Tilbage af flokken er der Henry Engelbrecht Olesen i Middelfart og Oda Engelbrecht Larsen i Varde. Oda er i dag 94 år og alene. Siden Verner blev alene, kørte han troligt turen, ofte to gange om ugen, fra Give til Varde, for at besøge sin søster.Kæreste Verner.Du fik pludselig så kolde hænder og alt blev stille,men gennem livet varmede du altid vore hjerter.Tak for alt hvad du gav.Vi vil savne dig du kære.

På familiens vegne Karen Inge Pedersen Outrup

Mindeord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce