Gadagung, gadagung: Travl vej bumper på grund af problemer med asfalt

Et langt stykke af de travle indfaldsveje Snoghøj Landevej-Strandvejen skal have ny asfalt. Det lykkedes ikke entreprenøren at lægge et ordentligt slidlag efter reparation af dybere revner. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Gadagung, gadagung: Travl vej bumper på grund af problemer med asfalt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Snoghøj Landevej og Strandvejen skulle have dybe, gamle revner fyldt ud. Men første læs asfalt var ikke nok. Entreprenør må forsøge igen. Dog først til foråret.

Fredericia: Et planlagt asfaltarbejde på et langt stykke af Snoghøj Landevej og Strandvejen er løbet ind i problemer.

Det bumper, og mange føler, de kører på et vaskebræt.

Imidlertid repareres skaderne først til foråret.

Nu laves Adelvej
Også på Adelvej i Taulov skal der lægges ny asfalt. På stykket fra Tingvejen op til motorvejsramperne.- Adelvej er udbudt på en såkaldt funktionskontrakt, hvor firmaet YIT vedligeholder strækningen, svarer Fredericia Kommune på Facebook, hvor flere har spurgt til arbejdet og påpeget, at den nuværende belægning er slidt og dårlig.

- Efter vores oplysninger forventer YIT at asfaltere Adelvej umiddelbart efter sommerferien, skriver kommunen.
Godt nyt til bilister i Taulov. Et ujævnt stykke ad Adelvej, som sidste år også fik cykelsti, får ny asfalt på efter sommerferien. Arkivfoto: Morten Kiilerich
Godt nyt til bilister i Taulov. Et ujævnt stykke ad Adelvej, som sidste år også fik cykelsti, får ny asfalt på efter sommerferien. Arkivfoto: Morten Kiilerich

Om igen

Trafikplanlægger i Fredericia Kommune, Morten Svanborg, oplyser, at belægningen var gammel og slidt.

Revner måtte derfor fyldes op helt ned i 15 centimeters dybde. Det skete i forbindelse med den nylige anlæggelse af den såkaldte supercykelsti, hvor vejarbejderne alligevel var i gang.

- Men det lykkedes ikke for entreprenøren at komprimere asfalten i disse revner tilstrækkeligt. Derfor oplever bilister nu, at det er ujævnt at køre på et stykke af vejen, forklarer Morten Svanborg.

Revnerne går på tværs. Imidlertid må det vente til foråret 2019 med en endelig udbedring af dem samt med et afsluttende og nyt slidlag øverst.

Altså om igen. Dog på entreprenørens regning.

Må man tåle

- Det vil virke bedst, hvis den asfalt, der er lagt dybt ned i revnerne, får lov at sætte sig, inden der lægges et nyt afsluttende slidlag på. Det vil ske, når de mange biler hver dag kører over, fortæller Morten Svanborg.

- Det er entreprenørens ansvar, at arbejdet bliver udført efter gældende regler og lever op til nogle definerede krav til bl.a. jævnhed. Det er dog også sådan, at arbejdet er udført med metoder, som entreprenøren tidligere har anvendt uden problemer - hvorfor man selvfølgelig forventede et andet resultat, end det som er tilfældet på strækningen, siger Morten Svanborg.

Bilister må imidlertid tåle den noget knubbede kørsel en tid. Ikke mindst på stykket fra IBC og ind.

Stort kryds venter også

Det samme er tilfældet i det travle kryds Vejlevej-Vestre Ringvej, som kommunen netop har bygget om både fysisk, og hvad angår lysreguleringen.

- Der var ikke mulighed for at koordinere vores arbejde med noget fjernvarmearbejde, som også er blevet lavet nu. Men senere på sommeren laves krydset og belægningen helt færdig, oplyser Morten Svanborg.

Gadagung, gadagung: Travl vej bumper på grund af problemer med asfalt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce