Krydstogtskib lægger til kaj juleaftensdag næste år

Rederiet P&O Cruises' jule-krydstogtskib lægger til kaj i Fredericia den 24. december 2019. Det er krydstogtskibet Arcadia, som besøger Fredericia. Foto: P&O Cruises

Krydstogtskib lægger til kaj juleaftensdag næste år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rederiet P&O står bag et julecruise, som bringer krydstogtskibet Arcadia til Fredericia 24. december 2019.

Fredericia: Mens andestegen er i ovnen, gaverne bliver lagt under juletræet, og børnene er ved at sprænges af indestængt forventning, vil krydstogtgæster fra skibet Arcadia lægge til kaj i Fredericia på julecruise.

Det er rederiet P&O, som arrangerer et Østersøkrydstogt hen over juledagene i 2019.

- Det gør de hvert år. De lægger til i forskellige havne, og den 24. december 2019 lægger skibet til i Fredericia, fortæller direktør for SDK Cruise Henning Schou.

Turen begynder i Southampton den 19. december og tager de godt 2000 passagerer til blandt andet Oslo og København, inden turen går til Amsterdam og tilbage til Southampton, hvor turen slutter den 29. december.

Juleanløb
SDK Cruise håndterer i juledagene 2018 syv krydstogtskibe i Danmark og to i Sverige.

Skib fortsætter med nytårsgæster

Det er første gang, Fredericia får besøg af et krydstogtskib juleaftensdag. P&O har hovedsageligt britiske passagerer ombord.

- De kommer fra København dagen før og skal ud af Østersøen og videre til England. Så det er en kort sejltur fra København, inden de kommer til Fredericia om morgenen. Ombord den 24. er der en traditionel julemiddag om aftenen, hvorefter de tilbringer den 25. december til søs på vejen til Amsterdam, inden skibet skal til Southampton for at læsse passagerer af og bagefter begynde sit nytårskrydstogt, fortæller Henning Schou.

Juleturen er til salg hos rederiet P&O nu og koster fra 9156 kroner og opefter. For den pris får passagererne 10 nætter og fem havne; Oslo, København, Fredericia, Brugge og Amsterdam.

Krydstogtskib lægger til kaj juleaftensdag næste år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce