Endnu en kendt facade er ført tilbage til sit oprindelige udseende

Den kendte ejendom, Norgesgade 2, har forandret udseende tilbage til det oprindelige. Den har sammen med Norgesgade 4 tidligere huset sølvvarefabrikken. Siden 2010 har Doris og Poul Hansen ejet den, og de har fået hjælp af byggerådgiver Carlo Andersen. Foto: Søren Gylling

Endnu en kendt facade er ført tilbage til sit oprindelige udseende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ejerne Malermester Poul Hansen og hans kone Doris Hansen har med støtte fra bevaringsfonden fået renoveret facaden.

Fredericia: Hjørneejendommen, Norgesgade 2, er et af de første syn, man møder, når man kører ind ad Danmarks Port.

Nu har bygningen, som har huset sølvvarefabrik og ejendomsmæglerfirma, skiftet udseende. Rødstensbygningen fra 1918 er blevet malet i en terrakottarød farve. Vinduerne er skiftet ud, og det samme er tagrender, mens soklen endnu venter på at blive malet sort.

Det er ejerne, malermester Poul Hansen og hans kone Doris, som i samarbejde med Fredericia Kommune har sørget for en gennemgribende ansigtsløftning til ejendommen. Til det har de fået støtte fra Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia.

110 projekter har fået tilsagn om støtte
A.P. Møller står bag Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia.Der er nu givet tilsagn om støtte til 110 projekter.

79 renoveringer og istandsættelser af ejendomme i Fredericia er fuldført.
Også set fra baggården er det terrakotta-farven gennemgående. Her ejerne Doris og Poul Hansen og til venstre rådgiver på projektet, Carlo Andersen. Foto: Søren Gylling
Også set fra baggården er det terrakotta-farven gennemgående. Her ejerne Doris og Poul Hansen og til venstre rådgiver på projektet, Carlo Andersen. Foto: Søren Gylling

Tilbage til det oprindelige

Det er blevet diskuteret, om den næsten italiensk-inspirerede orangerøde farve er den originale. Men det er den farve, der er blevet fundet på et gammelt maleri af ejendommen, fortæller Doris og Poul Hansen, som også har foranlediget, at der bliver lagt ny terrasse bag bygningen, som støder op til udendørsserveringen hos Oven Vande på adressen Norgesgade 4.

De to ejendomme har huset historiske Fredericia Sølv fra 1925, som var kendt for at producere sølvbestik. 3. generation af familien Thomsen lukkede og slukkede for firmaet i 2010. Derefter overtog Doris og Poul Hansen stedet.

I dag har Norgesgade 4 undergået en forvandling og danner smuk arkitektonisk ramme om restauranten Oven Vande. I stueetagen i Norgesgade 2 har tidligere ejendomsmægler Jan Villum haft sin butik, men da familien Hansen overtog ejendommen, blev butikken indrettet til lejlighed til Doris Hansens forældre. Ejendommen har i alt tre lejligheder.

Selve fabriksbygningen er fra 1897, mens den røde bygning var en tilbygning til fabrikken. Det fik man i sin tid tilladelse til på betingelsen af, at der på daværende tidspunkt kun måtte bo en familie i bygningen.

Den smukke baggård til Norgesgade 2 grænser op til det udendørs serverings-areal, der hører til Oven Vande - og danner til sammen en oase med nærmest sydeuropæisk stemning. Foto: Søren Gylling
Den smukke baggård til Norgesgade 2 grænser op til det udendørs serverings-areal, der hører til Oven Vande - og danner til sammen en oase med nærmest sydeuropæisk stemning. Foto: Søren Gylling

Varm kulør

Rådgiver på renoveringen har været Carlo Andersen, som var i fuld gang med at skrue postkasserne fast på væggen, da avisen var på besøg.

Dennis Niess har udskiftet vinduer, Stig Andresen stået for VVS-arbejde, Nielsen & Rasmussen for murerdelen og Hansen EL for installationerne og de nye udendørslamper, som netop er valgt. Og så er det selvfølgelig Poul Hansens eget malerfirma, Sv. Aage Hansen & Sønner, der har sørget for den varme kulør i bybilledet.

På længere sigt er det planen, at p-pladserne bag ved ejendommen skal nedlægges og indgå i det store vold-projekt.

Endnu en kendt facade er ført tilbage til sit oprindelige udseende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce