Tomt anlæg solgt: Endelig nyt liv i gammel tankstation i Taulov

Ventilationsvirksomheden Etreco flytter fra Vejen til Gl. Taulov og indretter nyt hovedkontor i tidligere Statoil tankstation. Etreco leverer blandt andet anlæg som dette. Foto: Rene Linnebjerg, med tilladelse fra Etreco A/S

Tomt anlæg solgt: Endelig nyt liv i gammel tankstation i Taulov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Otte mand stor ventilationsvirksomhed flytter ind. Er ved at sætte bygninger og lager i stand. Etreco A/S klar på Taulov Bygade til september

Fredericia: Taulov får en otte mand stor ny virksomhed.

Ventilationsvirksomheden Etreco A/S flytter projektering, levering, service, administration og lager fra Vejen til Taulov Bygade 12, hvor der i mange år lå tankstation. Senest drev Statoil brændstofsalg og minimarked frem til 2011. Herefter var anlægget ubemandet et år inden den endelige lukning, og siden har plads, butik og vaskehal stået uskønt og tomt hen.

Men nu skabes der nyt liv, bekræfter medejer og direktør i Etreco, Morten Lynggaard, over for Fredericia Dagblad:

- Vi var vokset ud af rammerne i Vejen, hvor vi har ligget siden 2011, og har været på udkig efter noget nyt i området Kolding, Middelfart, Fredericia.

Dækker hele Norden

Etreco leverer filtre, ventilation, procesudsugning og energioptimering til industrien.

Kunderne findes i Danmark og resten af Skandinavien, og de fastansatte plus freelancere er derfor i høj grad ude. Men der skal også sidde folk i den nye base.

- Efter planen er vi klar i Taulov til september, når vi har fået bygningerne sat ordentligt i stand, fortæller Morten Lynggaard.

På virksomhedens hjemmeside kan man læse, at Etreco mere konkret beskæftiger sig med såkaldte skærebordsløsninger samt med grundventilationsanlæg, comfortventilation/køling, svejserøgsudsugningsanlæg, støvudsugningsanlæg, olietågeudsugningsanlæg, anlæg for gasser og dampe, ventilations- og filtersystemer for overfladebehandling, rengøringsanlæg og affugtningsanlæg.

Tomt anlæg solgt: Endelig nyt liv i gammel tankstation i Taulov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce