Køkken-kaos er guf for venner

PR-foto

Køkken-kaos er guf for venner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Multi-platform: Team17 har været en tur i køkkenet og langer delikate "Overcooked 2" over disken - og som med forgængeren er det bedst, hvis man er flere.

"Jeg skal bruge den pizza nu!", "kødet brænder på!" og "vi mangler rene tallerkner!" råbt lettere insisterende, uden at øjnene fjerner sig fra skærmen.

For udefrakommende kan det være svært at forstå, at nogen frivilligt vælger at spille "Overcooked 2", der - indrømmet - er en smule stressende. Men det er SÅ tilfredsstillende, når alle kender deres roller i køkkenet, og ordrerne bliver langet over disken i en lind strøm.

Team17 har beholdt ingredienserne fra det første spil: Et simpelt gameplay, der tager sekunder at lære, tilsat en masse udefrakommende faktorer og udfordringer, som gør spillet sjovt, varieret og uforudsigeligt.

Hvis du allerede har smagt på "Overcooked", behøver du ikke at vide andet end, at det hele er blevet forbedret i 2'eren - har du endnu ikke prøvet "Overcooked 2", så er der med at få forklædet på og smøge ærmerne op.

Du skal finde en til tre venner at spille med, for det er ikke særlig sjovt at spille alene. Til gengæld er det et af de allerbedste co-op-spil, du kan få fingre i netop nu. Go' appetit.

Titel: "Overccoked 2"

Platform: Xbox One, PS4, Nintendo Switch, pc

Udgivelsesdato: 7. august

Køkken-kaos er guf for venner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce