Jørn Buch, tidligere formand for Grænseforeningen, er en af de patienter, der nu slipper for at tilbagebetale en erstatning til Region Syddanmark. JydskeVestkysten har tidligere fortalt, hvordan han allerede i marts fik besked på, at regionen trækker tilbagebetalinskravet tilbage. Han var blevet bedt om at tilbagebetale en kvart million efter at have tabt en ankesag i Ankenævnet. Arkivfoto: Jacob Schultz.
Region Syddanmark har droppet krav på cirka 3,7 millioner kroner i sager, hvor patienter uretmæssigt er blevet bedt om at tilbagebetale en allerede udbetalt erstatning. Loven er nu ændret, så patienter aldrig kan blive bedt om at tilbagebetale en erstatning.