Selvkørende biler kan føre til flere køretøjer på vejene - minister fik præsenteret transportudspil

Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer præsenterede mandag et trafikpolitisk udspil for transportminister Ole Birk Olesen (LA) på fødevaregiganten Arlas mejeri i Taulov. Her er det logistikdirektør hos Arla, Bo Svane (til venstre), der viser Ole Birk Olesen og formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild rundt. Foto: Peter Leth-Larsen

Selvkørende biler kan føre til flere køretøjer på vejene - minister fik præsenteret transportudspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Transporminister Ole Birk Olesen (LA) fik mandag præsenteret et transportudspil fra interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer, der forudser yderligere kø på de danske veje.

Taulov: Chaufførerne hos Arla på Danbovej viste mandag velvilligt deres lastbiler frem for blandt andet transportminister Ole Birk Olesen (LA), der var på besøg for at blive præsenteret for Landbrug og Fødevarers nye transportpolitiske udspil til fremtidens investeringer i infrastruktur.

Chaufførerne fortalte blandt andet ministeren om elektronik i lastbilerne. Fremtidens lastbiler vil da også være fyldt med elektronik - blandt andet forventer branchen både føreløse personbiler og lastbiler på det danske vejnet. Spørgsmålet er bare hvornår.

Årsagen til, Landbrug og Fødevarer fremlagde et transportpolitisk udspil er, at fødevarebranchen hvert år har en ekstra omkostning på op mod en kvart milliard kroner på grund af trængsel og kø på vejene. Trængslen er steget med cirka otte procent på ti år, og prognoser fra Landbrug og Fødevarer viser, at spildtiden på vejen kan stige med op mod 66 procent frem mod 2030. Da der samtidig skal forhandles et nyt transportforlig på plads gældende fra 2021, mener Landbrug og Fødevarer, at infrastruktur og transport skal på den politiske dagsorden. Konkret fremlagde interesseorganisationen 49 punkter for at forbedre fødevarebranchens muligheder for at levere produkter til forbrugerne. Udspillet blev præsenteret hos Arla.

- Vi er også en af de største transport- og logistikvirksomheder. Vi indsamler mælk og distribuerer ud til butikkerne med vores egne lastbiler, fortalte logistikdirektør i Arla Bo Svane.

Der burde være et betydelight råderum efter 2020. Jeg er glad for, I sætter det her på dagsordenen.
Ole Birk Olesen, transportminister
I det transportpolitiske udspil kan man blandt andet læse, at fødevarererhvervet spilder op mod en kvart milliard kroner på at holde i kø om året. Foto: Peter Leth-Larsen
I det transportpolitiske udspil kan man blandt andet læse, at fødevarererhvervet spilder op mod en kvart milliard kroner på at holde i kø om året. Foto: Peter Leth-Larsen

Selvkørende biler kan føre til mere trængsel

Foruden igangsætning af blandt andet en Kattegatforbindelse, en midtjysk motorvejskorridor, udvidelse af motorvejsstrækninger fra to til tre spor, foreslår Landbrug og Fødevarer blandt andet også at se på støjbegræsninger i byerne, investeringer i den kommunale infrastruktur, investeringer i havne og prioritering af det kommunale serviceniveau. Transportministeren tog da også imod forslagene og fortalte lidt om fremtidens scenarie på infrastrukturområdet, som blev fremlagt af en nedsat kommission for få måneder siden.

- De fandt frem til, at selvkørende biler kan køre tættere og dermed kan der være flere biler på vejene. Men beskeden var også, at selvkørende biler bliver voldsomt populære, så flere vil køre bil, sagde Ole Birk Olesen blandt andet.

Vejdirektoratet vurderer, selvkørende køretøjer vil øge trængslen med op mod 15 procent.

Transportministeren pointerede samtidigt, at han mener, der bliver brugt for få penge på vejene og nævnte, at han gerne vil skele til det samfundsøkonomiske afkast på anlægsinvesteringerne, når der skal prioriteres.

- Der burde være et betydeligt råderum efter 2020. Jeg er glad for, I sætter det her på dagsordenen, sagde han.

Selvkørende biler kan føre til flere køretøjer på vejene - minister fik præsenteret transportudspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce