Ewii sælger det sidste smertensselskab: Nu kan vi trække en streg i sandet

Adm. direktør for Ewii Lars Bonderup Bjørn har siden april forhandlet med et internationalt set-up om overtagelse af Ewiis sidste udviklingsselskab Ewii Fuel Cells. Nu er handlen på plads og 20 ansatte sikret deres job i selskabet, som har til huse i Odense. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Ewii sælger det sidste smertensselskab: Nu kan vi trække en streg i sandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et internationalt setup har for et ukendt beløb købt Ewii Fuel Cell, og dermed er 20 arbejdspladser sikret i Odense. Selskabet var det sidste af tre smertensselskaber i oprydningen efter den gamle ledelse.

Trekantområdet: 20 job i selskabet Ewii Fuel Cells er sikret, efter Ewiis administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn, har forhandlet sig til et salg af selskabet til et internationalt setup.

- Navnet på selskabet kan vi ikke offentliggøre endnu ligesom prisen. Der skal sættes en endelig signatur på købet til 1. november, hvor overtagelsen formelt sker. Men handlen er på plads, og aftalen er, at selskabet fortsætter i Odense og samtlige ansatte bliver, siger Lars Bonderup Bjørn.

Klokken var slået i slag for beslutningen om Fuel Cells fremtid. Enten var det et salg eller nedlukning af det tabsgivende selskab.

- Men det er utroligt glædeligt, at vi lykkedes med et salg, for det betyder også, at den forskning og viden, selskabet har opbygget gennem tiden, ikke går tabt. Det er netop den forskningsbaserede viden, som det internationale setup vil lade gå ind i deres aktiviteter, siger Lars Bonderup Bjørn, der har ført forhandlinger om selskabets fremtid siden april.

Vi er ikke løbet fra vores ansvar. Vi kan se os selv i øjnene med de aftaler, vi har indgået om de selskaber, vi skulle af med.
Adm. direktør Lars Bonderup Bjørn

Fair farvel

Med salget af det sidste selskab er der sat streg under det oprydningsarbejde, Lars Bonderup Bjørn gik i gang med ved sin tiltrædelse 1. januar. Beslutningen var at afhænde de tabsgivende udviklingsselskaber og andre aktiviteter, som ikke ligger direkte indenfor Ewiis kompetencefelt.

- Det har vi nået nu, og jeg synes, at det er lykkedes på en måde, så vi kan se os selv i øjnene. Vi har ikke bare lukket ned og sagt farvel til medarbejderne. Vi har stået ved vores ansvar, siger Lars Bonderup Bjørn.

De ansatte hos Fuel Cells har vidst, at deres arbejdsplads har været på spil siden årsskiftet, og de er både lettede og glade, siger Lars Bonderup Bjørn.

- Og det er også blevet godt modtaget blandt de ansatte i vores hovedsæde i Kolding, som jeg orienterede til morgen. Selv om folk har været ansat i Odense, er det stadig kolleger, som man bekymrer sig om, siger Lars Bonderup Bjørn.

Han har også kunnet berolige de ansatte om, at der ikke er fyringer på vej, selv om der nu er udsigt til blodrøde regnskabstal efter trecifrede milliontab på udviklingsselskaberne.

- Det skaber selvfølgelig usikkerhed, men det er slet ikke på tale, garanterer Lars Bonderup Bjørn.

Dyr men vigtig forskning

Både bestyrelse og repræsentantskab er blevet orienteret om salget af det sidste udviklingsselskab.

- Jeg tror, at alle sammen er lettede over, at vi nu kan trække en streg i sandet og komme videre. Jeg præsenterer en ny strategi for repræsentantskabet i slutningen af måneden, og den vil pege på, at vi stadig har potentiale til udvikling af vores kernekompetencer, siger Lars Bonderup Bjørn.

- Fuel Cells handlede om at udvikle og producere brændselsceller. Har det været skønne spildte kræfter og millioner?

- Det synes jeg ikke, man kan sige. Brændselsceller handler om grøn energi, og jeg synes godt, at vi kan være stolte af at have bidraget til forskningen. Men det er et udviklingsarbejde, som tager tid og koster mange penge, og spørgsmålet er, hvem der skal tage den udgift, siger Lars Bonderup Bjørn.

Gennem de seneste ti år er det Ewii, der har taget omkostningen med et samlet underskud på 146 millioner kroner.

Forud for Fuel Cells har Ewii indgået salgs- eller partnerskabsaftaler omkring udviklingsselskaberne Ewii Telecare og Ewii Mobility.

Ewii sælger det sidste smertensselskab: Nu kan vi trække en streg i sandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce