Politikerne sagde stop - nu er plan for 20 nye boliger i Vinding klar til folkets dom

Det er denne grund ved Vindingvej, der skal bebygges, hvis lokalplanen bliver endeligt vedtaget af byrådet efter høringsperioden på otte uger. Illustration: Google Maps og Kaare Johansen

Politikerne sagde stop - nu er plan for 20 nye boliger i Vinding klar til folkets dom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalg bad om rettelser i lokalplanforslag tilbage i juni - nu er revideret forslag klar til at komme til debat i otte uger

Vinding: Hvad mener I om planen for 20 rækkehusboliger ved Vindingvej.

Det spørgsmål får borgerne nu mulighed for at besvare. En nyt lokalplanforslag er på vej i høring - med et par måneders forsinkelse.

Oprindeligt var der lagt op til, at teknisk udvalg skulle have sendt forslaget til offentlig debat allerede i juni. Men politikerne var ikke helt tilfredse med det illustrationsmateriale, der fulgte med planen. Teksten havde også brug for en præcisering, mente udvalget.

De ting er nu rettet, og på det seneste møde besluttede udvalget så, at anbefale kollegerne i økonomiudvalg og byråd at sende planen i høring i otte uger.

Ved udtynding skal der tages højde for, at ny bebyggelse ikke bliver synlig, set fra Vinding Kirke.
Præcisering i tekst til lokalplanforslaget
I lokalplanen er der lagt vægt på, at det nye byggeri ligner en gård, så man bevarer landsbypræget i Vinding. Illustration fra teknisk udvalgs dagsorden
I lokalplanen er der lagt vægt på, at det nye byggeri ligner en gård, så man bevarer landsbypræget i Vinding. Illustration fra teknisk udvalgs dagsorden

Boliger i rækkehuse

Hvis planen gennemføres som beskrevet, får Vinding cirka 20 nye boliger fordelt i en rækkehusbebyggelse omkring et eksisterende stuehus. De nuværende længer skal rives ned og erstattes af nybyggeri, der giver indtryk af en gårdbebyggelse.

Kravet er, at det nye byggeri tilpasser sig miljøet i den tidligere Vinding Landsby. For efterhånden 29 år siden vedtog det daværende Vejle Byråd lokalplan 85A. Formålet var, at landsbymiljøet skulle bevares. Derfor blev der opstillet en række betingelser, hvis nogen ønskede at bygge nyt i området.

Kirken er hørt

Den 17.000 kvadratmeter grund ligger indenfor det, der i fagsproget betegnes som kirkens næromgivelser. Det stiller helt særlige krav til planlægningen - blandt andet at der ikke bygges i den del af området, der er betegnet "særligt kirkeområde". Her placeres i stedet de parkeringspladser, der er brug for i forbindelse med projektet. Samtidigt anlægges et beplantningsbælte, der skjuler p-området set fra kirken.

Netop præciseringen af kirkens næromgivelser var et af udvalgets ønsker i forbindelse mødet i juni - og det er rettet til. I den indledende fase havde bygherren ovenikøbet de kirkelige myndigheder med på råd - måske inspireret af den voldsomme debat, der var i forbindelse med det store nye parcelhusområde på sydsiden af Vinding Kirke. Her nedlagde kirken veto og lokalplanen måtte rettes til.

Politikerne sagde stop - nu er plan for 20 nye boliger i Vinding klar til folkets dom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce