Rejsebranchen: Kendte ansigter i nye job

Rikke Koks Andreassen tiltrådte i dag jobbet som pressechef hos USA Tours og Beach Tours.

Rejsebranchen: Kendte ansigter i nye job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

REJSBRANCHEN - NG Travel, der står bag USA Tours og Beach Tours, har forstærket holdet med to kendte ansigter i rejsebranchen.

Jens Thykier tiltræder en nyoprettet stilling som produktdirektør, og Rikke Koks Andreassen vil som selskabets pressechef sikre, at kommunikationen med forbrugere, presse, bloggere og andre samarbejdspartnere varetages på bedste vis 24/7.

Jens Thykier, 51 år, er et kendt og respekteret navn i rejsebranchen og har i sit arbejdsliv primært beskæftiget sig med denne branche. Med hjerteblod og indsigt har han produceret rejser til over 100 forskellige lande verden over, og han var bl.a. med til at lokke danskerne til De Vestindiske Øer. Jens Thykier har med andre ord årelang erfaring med at skabe både badeferier og berigende rundrejser og har et globalt netværk i turismesektoren, som det kun er få forundt.

44-årige Rikke Koks Andreassen har de seneste 20 år haft ansvar for kommunikation og pressearbejde i rejsebranchen, bl.a. otte år for Københavns Lufthavne med en udstationering i lufthavnsselskabet ASUR i Mexico. Blandt danske journalister er hun nok mest kendt for altid at være tilgængelig i rollen som kommunikations- og pressechef for Apollo igennem syv år. Rikke Koks Andreassen sidder ydermere i bestyrelsen i Danske Rejsejournalister og har også erfaring fra kommunikationsbureauer, senest med kundeansvar for Singapore Airlines og VisitSweden.

Både USA Tours og Beach Tours vokser lige nu.

- Det skyldes, vi er en effektiv organisation med lave omkostninger. Det er afgørende for os, at vores rejser udbydes til konkurrencedygtige priser i forhold til kollegerne i branchen, siger Jan Lockhart, direktør for USA Tours og Beach Tours.

Han nævner, at omsætningen i indeværende regnskabsår forventes at lande på den rigtige side af 100 millioner kroner

- Ambitionen de næste år er at opnå en omsætning på en kvart milliard kroner. Det skal ske med vækst og opkøb i branchen. Det er ambitiøst, men hvis man ikke stiler højt, når man intet her i livet, siger Jan Lockhart.

Som navnet antyder har USA Tours specialiceret sig i USA og Canada, mens Beach Tours satser på charterrejser til rejsemål i Spanien, det græske øhav og Dubai.

Rejsebranchen: Kendte ansigter i nye job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce