Bygholm skal have ny forstander: Kaj Aage Højgaard stopper med årets udgang

Forstander ved Bygholm Landbrugsskole Kaj Aage Højgaard stopper efter 14 år for at søge nye udfordringer. Privatfoto

Bygholm skal have ny forstander: Kaj Aage Højgaard stopper med årets udgang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter 14 år på posten søger forstander Kaj Aage Højgaard nye udfordringer. Bestyrelsen håber at have en ny forstander klar i foråret 2019.

Horsens: Bygholm Landbrugsskole skal have ny forstander.

Den nuværende forstander, Kaj Aage Højgaard, har efter eget ønske valgt at fratræde sin stilling efter 14 år på posten for at søge videre mod nye mål og udfordringer. Det sker med udgangen af året.

- Kaj har lyst til at prøve noget andet. Han synes, at hvis han skal skifte spor, så var det nu, det skulle være. En leder på en skole af Bygholms størrelse er meget på hele tiden. Dels er man meget tæt på kostskoleeleverne, dels er det en stilling, hvor man skal udvikle og forny skolen, og det er man relativt alene om som forstander.

- Vi havde gerne set, at han var fortsat, men vi har fuld forståelse for, at hvis skiftet skulle komme, inden Kaj skulle pensioneres, så skulle det være omkring det her tidspunkt. Han bliver 50 til næste år, siger bestyrelsesformand Nis Kristian Hjort.

Han oplyser, at der nu skal sættes gang i en ansættelsesproces.

- Det er kun kort tid siden, at Kaj henvendte sig med ønsket om at fratræde, så det er relativt nyt. Vi er lige blevet slået lidt til hjørne på grund af jul og nytår.

- Selve processen med en ny ansættelse begynder først, når vi mødes den 7. januar. Vi vil have den rigtige, men vi vil have vedkommende så hurtigt som muligt, siger bestyrelsesformanden, der håber, at stillingen som forstander for Bygholm Landbrugsskole kan besættes i løbet af foråret 2019.

Vi havde gerne set, at han var fortsat, men vi har fuld forståelse for, at hvis skiftet skulle komme, inden Kaj skulle pensioneres, så skulle det være omkring det her tidspunkt. Han bliver 50 til næste år.
Nis Kristian Hjort, bestyrelsesformand

Uddannelseschef er konstitueret forstander

Den afgående forstander Kaj Aage Højgaard har været ansat på Bygholm Landbrugsskole siden 1995.

De første fem år var han lærer, dernæst var han viceforstander/uddannelseschef i fire år, og senest har han været forstander siden 2005.

Ansættelsen på Bygholm Landbrugsskole har kun været afbrudt af otte måneders ansættelse som uddannelsesleder ved Hansenberg i Kolding i 2004.

Indtil stillingen bliver besat er uddannelseschef Lotte Bidstrup Ipsen konstitueret forstander.

Der afholdes afskedsreception for Kaj Aage Højgaard fredag 25. januar 2019 kl. 13-15.30.

Bygholm skal have ny forstander: Kaj Aage Højgaard stopper med årets udgang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce