Fem kursister fik priser på sprogcenter

Ali Hussein (tv) og Moustafa Moustafa fik begge en pris i Horsens. Foto: Olga Piskun

Fem kursister fik priser på sprogcenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens/Skanderborg: 352 kursister på Sprogcenter Midt, heraf 182 i Horsens, 66 i Skanderborg og 104 i Silkeborg, har fået overrakt bevis på veloverståede danskprøver.

I Horsens fik både Ali Hussein og Moustafa Moustafa en pris for en ekstra indsats undervejs.

- Ali, du har med dit engagement og spørgelyst været med til at løfte niveauet i klassen. Desuden har du et stort netværk, du ofte trækker på, og du deler gerne din viden med klassekammeraterne, sagde afdelingsleder Bodil Schjemte i sin begrundelse.

Om Moustafa Moustafa lød det:

- Du har gennem hele skoletiden været den mest stabile kursist og er mødt op med stor arbejdsomhed. Du er meget opmærksom over for andre og har derfor bidraget til at skabe en god atmosfære i klassen.

Ved translokationen i Skanderborg var der priser til tre kursister.

Khabat Ali Youssef blev hædret for sit seriøse arbejde og for sin udholdenhed, sin positivitet og sit fine bidrag til sammenholdet i klassen.

Pasapong Faarup har været en hjælpsom humørbombe i klassen og er desuden altid mødt op med ildhu og en systematisk tilgang til at lære sit nye sprog.

Shaista Latifi har udvist en ekstraordinær og målrettet arbejdsindsats, er hjælpsom og omsorgsfuld og har altid haft mod på at prøve noget nyt, også i sine praktikker, oplyser Sprogcenter Midt i en pressemeddelelse.

Fem kursister fik priser på sprogcenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce