Fra tandlægedrømme til rockens monarki

Roger Taylor, der i flere årtier har siddet bag trommesættet i Queen, står bag flere af det ikoniske bands største hits. Fredag 26. juli fylder han 70 år. Arkivfoto: Steve Marcus/Reuters/Ritzau Scanpix

Fra tandlægedrømme til rockens monarki

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Roger Taylor ville være tandlæge, men et møde med Brian May ændrede alt. Fredag 26. juli kan trommeslageren fejre 70-års fødselsdag som et af rockens helt store ikoner.

England: Hvis tingene var gået en smule anderledes, kunne han i dag være tandlæge i en vilkårlig britisk by.

Men livet tog en drejning, og i dag kan han se tilbage på knap fem årtier som trommeslager i et af verdens mest ikoniske rockbands - Queen.

Fredag 26. juli fylder Roger Taylor 70 år.

Han voksede op i en lille havneby i det østlige England, men flyttede i 60'erne til London for at læse til tandlæge.

Studierne blev dog lagt på hylden, da han i 1967 mødte guitaristen Brian May og blev trommeslager i bandet Smile.

Makkerparret stod imidlertid ved en skillevej, da forsangeren i Smile valgte at forlade bandet.

De skulle dog hurtigt finde en fuldgod erstatning i den karismatiske og virtuose sanger Freddie Mercury, der sammen med bassist John Deacon fuldendte bandet Queen.

Bandet udviklede sig over de følgende årtier til at blive et af verdens største og spillede adskillige udsolgte stadionkoncerter med hits som "We Will Rock You", "Bohemian Rhapsody" og "Under Pressure".

Selv om Roger Taylor altid har siddet bag Brian May og nu afdøde Freddie Mercury på scenen, har han aldrig stået i skyggen af de øvrige Queen-medlemmer.

Således står Roger Taylor bag flere af Queens største hits, inklusive "Radio Ga Ga" og "A Kind of Magic".

Roger Taylor blev i 1981 den første af Queens medlemmer, der udgav en soloplade.

Han fulgte op med endnu en i 1984, og i 1987 dannede han sit eget band, The Cross, der med Taylor på guitar og vokal udgav tre album.

Trods sideprojekterne forlod Roger Taylor aldrig Queen, men i 1991 mistede bandet sin frontfigur, da Freddie Mercury døde af aids.

Det efterfølgende år arrangerede Roger Taylor sammen med Brian May og John Deacon en mindekoncert på Wembley for Freddie Mercury med en række gæsteartister.

Efter en pause blev Roger Taylor i midten af 00'erne genforenet med Queen, da bandet spillede en række udsolgte koncerter i Europa med Paul Rodgers på vokal.

Og Roger Taylor var også bag trommerne, da Queen i 2012 spillede til afslutningsceremonien ved De Olympiske Lege i London.

I 2018 kunne udkom filmen "Bohemian Rhapsody", der handler om Queen, i biografer over hele verden. I løbet af de næsten otte år, filmen havde været i støbeskeen, medvirkede Roger Taylor som konsulent.

/ritzau/

Fra tandlægedrømme til rockens monarki

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce