Gartner fra Give giver forlystelsesparken kulør

Birgit Kjærgaard Møller. Pressefoto

Gartner fra Give giver forlystelsesparken kulør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billund/Give: Birgit Kjærgaard Møller, Give, fejrer i dag sit 25-års jubilæum i Legoland.

Dagen efter sin sidste eksamen i folkeskolen begyndte hun i lære som gartner, og efter ca. 10 år på en planteskole kom hun i 1994 til Legoland, først i et sæsonjob og siden som fastansat gartner.

I løbet af den tid er parken blevet dobbelt så stor, og for Birgit Kjærgaard Møller har mængden af arbejde fulgt med udviklingen. Der er kommet flere gange, der skal fejes, og flere blomster, der skal vandes.

De sidste par år har den del dog fyldt mindre for den erfarne gartner, da småskavanker har sat en begrænsning for hende.

Det førte også til, at hun i et par sæsoner for nogle år siden agerede pauseafløser ved aktiviteterne for at aflaste kroppen.

I dag foregår flere af Birgit Kjærgaard Møllers arbejdstimer derfor i kontorstolen end med planteredskaber i hånden.

Som en af få uddannede gartnere blandt afdelingens mange tillærte har hun nemlig en stor del af ansvaret for de mere finurlige og fagspecifikke opgaver.

Hun er f.eks. med til at planlægge og stille an til store events og etablere nye aktiviteter i forhold til tematisering, beplantning og indkøb af blomster.

Fritiden byder bl.a. på vandreture, gymnastik og leg med børnebørnene.

Jubilaren bor på et landssted ved Give med sin mand, Peter, og en stor håndfuld dyr.

Gartner fra Give giver forlystelsesparken kulør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce