Chengdu i Kina: Tag med til byen, hvor de danske pandaer kommer fra

Det ser ekstra nuttet ud, når det ser ud til, at pandaerne hygger sig sammen. Foto: Lissen Jacobsen

Chengdu i Kina: Tag med til byen, hvor de danske pandaer kommer fra

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den kinesiske millionby og dens omegn har virkelig meget at tilbyde sine gæster - men topattraktionen er nu de sort-hvide charmetrolde, pandabjørnene. Chengdu Research Base of Giant Panda Breeding er det største center for avl af pandaer, og to af dens beboere, hunnen Mao Sun og hannen Xing Er, skal nu bo i Danmark.

Mange af os har nok konstateret, at man godt kan nå at se en masse, opleve meget og få en fornemmelse for en storby på bare tre døgn. Det gjaldt også, da turen gik til en af Kinas mange kæmpestore byer, nemlig Chengdu, som sidst i 2018 fik en direkte flyrute fra København. Det blev til tre travle dage, og når man ikke har været i Kina før, så var det absolut et interessant og eksotisk glimt af det store land. Jeg må dog tilstå, at jeg ikke helt fik styr på de mange fine templer og deres navne, men der er masser af dem i offentlige haver og parker.

Chengdu blev grundlagt i 316 f.Kr., og godt 50 kilometer herfra ligger det historiske og ganske unikke system til kunstvanding og forhindring af oversvømmelse, Dujiangyan. Det er stadig i funktion, er på verdensarvslisten og forsyner Chengdu med vand. Det var imponerende at høre om, hvordan det blev skabt ved blandt andet at aflede en del af Miniyangfloden, og at det fungerer perfekt mere end 2200 år senere. Hele dette område er attraktivt med broer, promenader og templer - og også en hel masse kinesiske turister, der med god grund er stolte af det her.

I det hele taget er sightseeingturene ud af Chengdu til forskellige naturskønne områder en vigtig del af pakken. Men millionbyen og det vigtige finanscenter Chengdu kan man nemt bruge tre dage på og sikkert mere. Jeg vil nok trods alt anbefale flere dage, hvis man skal ud af byen.

Chengdu
Chengdu er hovedstad i provinsen Sichuan i Kina. Befolkningen inden for bygrænsen er på godt fire millioner, men hele storbyområdet har knap 10 millioner indbyggere.Den blev grundlagt i 316 f.Kr., og godt 50 kilometer uden for byen ligger det historiske kunstvandingssystem Dujiangyan, der stadig er i brug og desuden er på verdensarvslisten.

Chengdu har været et af Vest- og Sydvestkinas kulturelle centre i 2000 år, og under de fem dynastier (907-960 e.Kr.) var byen Kinas hovedstad. I dag er Chengdu det vigtigste trafikknudepunkt i Vestkina.

Chengdu Research Base Giant Panda Breeding, som også kaldes Chengdu Panda Base, ligger i udkanten af Chengdu og er center for forskning og avl af pandaer.I december 2018 begyndte det kinesiske flyselskab Sichuan Airlines at flyve direkte mellem Chengdu og København. Flyveturen tager 10 timer.
De ser måske lidt kluntede ud, men pandaer kan sagtens klatre. Foto: Lissen Jacobsen
De ser måske lidt kluntede ud, men pandaer kan sagtens klatre. Foto: Lissen Jacobsen

Rigeligt at opleve

Chengdu virkede især i starten noget uoverskuelig, men når nu programmet var på plads, og transporten rundt var fikset, var det bare om at følge med og opleve atmosfæren, dynamikken, de flotte skyskrabere og farvestrålende templer, de kilometerlange gader og mange mennesker på scootere og motorcykler, lokale butikker, farvestrålende skrifttegn, utallige restauranter med alt i kinesisk mad, nysgerrige og smilende kinesere, fredelige parker, haver, springvand og tempelområder - og New Century Global Centre i Tian Fu New Area forholdsvis tæt på, og hvor vi boede på Hotel Marriott Financial Centre. Global Centre er verdens største bygning på 500 gange 400 meter og 100 meter højt og huser et shoppingcenter med blandt andet et indendørs badeland. Det ligger ved metrostation nummer 1, og metroen er god at komme rundt med på egen hånd.

Vi var også i det kvarter, der kaldes Wide Road og Narrow Road eller Kuan & Zhai Alley. Den brede og den smalle gade er en blanding af noget autentisk og kommercielt, men ganske charmerende og med mange spændende butikker og lokalt håndværk. Damen med fugleburene så fin og verdensfjern ud, mens andre gjorde deres for at lokke turisterne ind. Der var mange gode ting at købe - og naturligt nok restauranter og barer. Et sted fik vi den kinesiske og meget specielle ret hot pot, som man selv er med til at tilberede ved bordet, og som kan gøres stærkere efter behag. Masser af stemning her.

Om rejsen
Journalisten var inviteret af Sichuan Airlines og Sichuan Tourism.
Sådan sidder pandaen fint, hvor den nu lige har lyst i Chengdu Research Base Giant Panda Breeding. Foto: Lissen Jacobsen
Sådan sidder pandaen fint, hvor den nu lige har lyst i Chengdu Research Base Giant Panda Breeding. Foto: Lissen Jacobsen

Habitater i fare

Tredje morgen blev det endelig tid til pandaerne. Sichuan og to andre provinser, Gansu og Shaanxi, har fritlevende pandaer, men flertallet er dog efterhånden i habitater indrettet til dem. Pandaerne har i mange år været en truet dyreart, som dog lige nu kun betegnes som "sårbar", og bestanden skulle være over 2000, altså i hele verden, hvilket er ensbetydende med Kina plus et mindre antal i zoologiske haver og kun få i Europa.

Nu er det blevet Danmarks tur, og det har været en proces på over 10 år. De to pandabjørne, Mao Sun og Xing Er, er officielt til låns til København Zoo i 15 år, men perioden kan eventuelt forlænges. Det er ikke gratis at have dem - faktisk koster det den enkelte zoologiske have en million dollar (6,6 millioner kroner) om året bare at have dem, men erfaringen viser tydeligt, at pengene tjener sig hjem i et stærkt forøget antal gæster i haverne.

At kæmpepandaerne, som de faktisk hedder, formerer sig mere nu, skyldes centrenes arbejde. Det største er Chengdu Research Base of Giant Panda Breeding, som åbnede i 1987 og er blevet Chengdus nok største turistattraktion. Dette og andre centre har indrettet optimale habitater med bambus, som er pandaens primære føde, og med bregnehække, plæner, damme, bække, træer, buske, klipper og huler, sådan at hver relativt store indhegning er så tæt på pandaens naturlige miljø som overhovedet muligt.

Dyrene er ikke så store som ude i naturen, men det er også mindre vigtigt, når de ikke skal kæmpe om føden, men får den serveret, som det naturligvis også vil ske i København Zoo. En voksen han kan spise op mod 45 kilo bambus om dagen, og ude i naturen er det især et heldagsjob, når han selv skal finde det i de kinesiske bambusskove oppe i bjergene.

Flot ser det ud. Men gad vide, hvad der står? Foto: Lissen Jacobsen
Flot ser det ud. Men gad vide, hvad der står? Foto: Lissen Jacobsen

Truet - og beskyttet af mennesker

I centre og zoologiske haver kan dyrene tage det mere roligt og nøjes med at æde og sove. Som de sidder der på deres numser, ser de så knuselskelige og nuttede ud, at man fristes til at kalde dem pandabamser, og det er nok okay. Pandaen er blevet næsten synonym med truede dyrearter, til dels på grund af sit kære udseende med de sorte ringe om øjnene og en mund, der ser ud, som om den smiler. Den sidder som os, ligger også gerne på ryggen og æder sin bambus og de insekter, der nu engang følger med, og kan trods sin lidt korpulente fremtoning klatre i træer, hvor den gerne sover. Den har siden 1961 været Verdensnaturfonden WWF's logo og ses som et samlet symbol for de mange truede dyrearter.

Der er mange grunde til, at pandaen blev truet, ikke mindst at menneskets fremfærd i naturen med etablering af veje gennem deres naturlige områder, bebyggelser, fældning af skovene og det moderne liv i det hele taget har gjort store indhug i deres habitater. Hver enkelt dyr skal helst have 10.000 kvadratmeter for at kunne finde føde nok, og derfor lever pandaen helst alene.

Researchcentrene spiller en kæmpestor rolle, da de har avlet på pandaerne. Da disse netop helst bor alene i naturen, er hanner og hunner sandsynligvis langt fra hinanden, når hunnen endelig er fertil, hvilket kun er to-tre dage om året. I centrene bliver de bragt sammen, når dette sker, og selv om det langtfra altid lykkes at gøre hunnen og hannen interesseret i hinanden på den korte tid, så har de trods alt haft så meget held med det, at antallet af pandaer er forøget pænt. Det sker også med insemination af hunnen fra flere hanner, hvorefter hun forhåbentlig føder en lillebitte unge mellem 95 og 160 dage senere.

Det smukke ritual med at tænde lys (for de døde) ser man mange steder. Foto: Lissen Jacobsen
Det smukke ritual med at tænde lys (for de døde) ser man mange steder. Foto: Lissen Jacobsen

Ro og harmoni

Men succesen med naturligt avlsprogram er steget, og den enkelte hun får (gerne) en unge hvert andet år. Det er selvfølgelig også ønsket, at Mao Sun og Xing Er skal formere sig. I det splinternye og arkitekttegnede anlæg i København Zoo, som Bjarke Ingels Architects (BIG) og Schønherr Landskabsarkitekter står bag, skal han og hun bo hver for sig. Men når hendes fertilitetsperiode nærmer sig, kan hannen langsomt sluses nærmere, så de kan se hinanden - og måske mødes, hvis der synes at være lyst til at parre sig.

Som vi står der i Chengdu Research Base of Giant Panda Breeding og kigger på pandaerne, er det, som om de udstråler ro. De repræsenterer da også i den kinesiske kultur fred og harmoni og afspejler yin og yang, altings iboende dualitet (dobbelthed). Og både kinesere og turister fra hele verden flokkes til for at se dem. Det er også en del af centrets opgaver og ønsker at lære både gæster og lokale beboere om, at pandaerne skal bevares i naturlige omgivelser, og derfor må mennesket ændre sin adfærd.

At der er så meget fokus på pandaerne er også godt for andre truede dyr. I en ideel verden vil man kunne slippe nogle pandaer ud af fangenskabet, men hvordan er det store spørgsmål. For hvordan vil de klare sig? Sandsynligheden for, at det er centrenes pandaer, der er bedste ressource til for alvor at forøge bestanden, er stor.

Dujiangyang er et historisk system til at kontrollere floden - og det er på Unescos verdensarvsliste. Foto: Lissen Jacobsen
Dujiangyang er et historisk system til at kontrollere floden - og det er på Unescos verdensarvsliste. Foto: Lissen Jacobsen
Chengdu har også oaser med plads til leg og spil. Foto: Lissen Jacobsen
Chengdu har også oaser med plads til leg og spil. Foto: Lissen Jacobsen
Millionbyen har en masse flotte, nye huse - mange er banker og hoteller. Foto: Lissen Jacobsen
Millionbyen har en masse flotte, nye huse - mange er banker og hoteller. Foto: Lissen Jacobsen
Det gamle kvarter, der huser en masse butikker, restauranter og værksteder, er hyggeligt at besøge. Foto: Lissen Jacobsen
Det gamle kvarter, der huser en masse butikker, restauranter og værksteder, er hyggeligt at besøge. Foto: Lissen Jacobsen
Ved indgangen til hot pot-restauranten svømmer fiskene i penge. Foto: Lissen Jacobsen
Ved indgangen til hot pot-restauranten svømmer fiskene i penge. Foto: Lissen Jacobsen

        Et af mange flotte templer uden for Chengdu. Foto: Lissen Jacobsen
Et af mange flotte templer uden for Chengdu. Foto: Lissen Jacobsen

        Chengdu virkede især i starten noget uoverskuelig, men et gælder bare om at opleve atmosfæren, dynamikken, de flotte skyskrabere og farvestrålende templer, de kilometerlange gader og mange mennesker på scootere og motorcykler, lokale butikker, farvestrålende skrifttegn og meget, meget mere. Foto: Charlie Fong/Wikimedia Commons
Chengdu virkede især i starten noget uoverskuelig, men et gælder bare om at opleve atmosfæren, dynamikken, de flotte skyskrabere og farvestrålende templer, de kilometerlange gader og mange mennesker på scootere og motorcykler, lokale butikker, farvestrålende skrifttegn og meget, meget mere. Foto: Charlie Fong/Wikimedia Commons

Chengdu i Kina: Tag med til byen, hvor de danske pandaer kommer fra

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce