Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Godt nyt til rejsende: Du kan slippe for visum til Laos

Laos har en fest og fejrer "Visit Laos Yesr 2018" - og du er inviteret med, hvis du har et gyldigt dansk pas. Så kan du nemlig slippe for at betale for et visum, hvis du vil besøge det sydøstatiske land. Billedet er fra Luang Prabang, den velbevarede gamle kongeby ved Mekong-flodens bred i den nordlige del af Laos. Foto: Colourbox

Godt nyt til rejsende: Du kan slippe for visum til Laos

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Turister fra Danmark, Norge, Sverige og Finland kan frit rejse i Laos i op til 15 dage uden visum i hele 2018, oplyser Laos' ambassade til Rejser

Laos: Under overskriften "Visit Laos Year" har etpartistaten Laos gjort 2018 til nationalt turismeår, og du er inviteret med til festen, hvis du har et dansk pas.

Hidtil har det været forholdsvis nemt for danske rejsende at komme ind i Laos, for visumansøgningen har kunnet klares ved de større grænseovergange og lufthavne ved ankomst til landet mod betaling af 30 amerikanske dollar (cirka 185 kroner). Men i hele 2018 bliver det endnu nemmere for rejsende med danske, norske, svenske og finske pas. Det skriver flere medier i Laos, og oplysningen bekræftes af landets ambassade i Stockholm.

"Ambassaden vil gerne bekræfte, at regeringen i Den Demokratiske Folkerepublik Laos har (...) givet visa-frihed til borgere i de skandinaviske lande", skriver ambassaden i en mail til Rejser og oplyser videre, at ambassaden nu er i færd med formelt at informere myndighederne i de pågældende lande - altså Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Ifølge Laos' ambassade giver visafriheden ret til op til 15 dages midlertidigt ophold i det sydøstasiatiske land i perioden fra 1. januar 2018 til 31. december 2018. Det danske udenrigsministerium ændrede sin rejsevejledning til Laos den 5. januar, og heri bekræftes ændringen.

Beslutningen om at fritage skandinaviske rejsende for visum i 2018 skyldes, at Laos har oplevet vækst i antallet af turister fra Danmark og vore broderlande, mens andre landes turister har svigtet landet, så der alt i alt har været en tilbagegang i antallet af gæster. Det er dog et beskedent antal skandinaver, der finder vej til Laos; omkring 17.000 årligt, anslår myndighederne ifølge avisen The Laotian Times.