Oplev Londons forladte stationer

Strand Station er de af de undergrundsstationer, der er lukket, men bevaret. Foto: Wikimedia Commons

Oplev Londons forladte stationer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Under London strækker sig et 402 kilometer langt netværk af jernbanespor og tunneller, der forbinder den engelske metropols kvarterer og bydele. Hver dag rejser små fem millioner mennesker med verdens ældste undergrundsbane, der har 270 stationer og blev grundlagt i 1863.

Gennem årene er mange nye stationer kommet til, og det er muligt at opleve nogle af undergrundsbanens forladte stationer. For mens de fleste af de forladte stationer er blevet revet ned, er der stadig 40 helt intakte tilbage under jorden. De bliver vist frem som en del af turoplevelsen "Hidden London", der arrangeres af Londons transportmuseum frem til december.

Det er blandt andet muligt at gå under Trafalgar Square gennem Charing Cross-stationen, hvor scener til filmene "Skyfall" og "Paddington" blandt andet er optaget. Det er også muligt at komme ned og se en afsides labyrint af mørke og støvede passager ved Euston Station, der er blandt Londons travleste stationer.

"Guiderne vil gengive historierne om, hvornår og hvordan stationerne blev grundlagt, hvad de er blevet brugt til, og hvilke fremtidsplaner der er med stationerne", forklarer Candice Jones ved transportmuseet til Lonely Planet. (Berlingske)

Oplev Londons forladte stationer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce