AC Horsens mangler flere lederskikkelser

Nicolai Brock-Madsen arbejder hårdt som frontløber, men bliver ikke serviceret med chanceskabende afleveringer. Foto: Ole Nielsen.

AC Horsens mangler flere lederskikkelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Truppen er alt for smal i øjeblikket - det haster med forstærkninger.

De to sidste træningskampe endte 3-0 til AGF og 4-0 til AaB - to af de modstandere, AC Horsens tidligere har kunnet måle sig med.

Superligaen starter i den kommende weekend.

Det haster med at finde forstærkninger.

AC Horsens' største mangelvare er lederskikkelse.

Der mangler i uhyggelig grad en leder i centerforsvaret, hvor Mathias Nielsen tidligere var en god styrmand. Han er skiftet til Randers, og hans afløser Søren Reese er i dag i FC Midtjylland.

Også på midtbanen er den ravruskende gal. Bjarne Jacobsen er en udmærket defensiv midtbanespiller, men han mangler en decideret styrmand - en Stig Tøfting-type - til at vende forsvar til angreb.

I øjeblikket satser AC Horsens på lange bolde til de tre frontløbere Nicolai Brock-Madsen, Kasper Junker og Jonas Borring.

Det kan overraske nogle hold, måske også de store hold, men i længden er det ikke den rette måde at skabe chancer på.

De tre angribere bliver ikke serviceret ordentligt i dag.

Nicolai Brock-Madsen ender altid med slagsmål med to mand inde i midten.

Kasper Junker er ikke målfarlig, når han skal bryde igennem ude på kanten, og Jonas Borring har stadig et efterslæb efter en uheldig sæson, hvor han var stærkt påvirket af sin fars død.

De tre angribere virker hver for sig som de rette typer, men de bliver aldrig målfarlige med den nuværende spillestil, og en klasseangriber som Nicolai Brock-Madsen kommer til at løbe sig død, dels i duellerne, dels med sine forsvarsopgaver, hvor han stort set hver gang header hjørnespark væk.

AC Horsens har i dag mange gode spillere, men man har ikke et hold.

Forsvaret sejler. Midtbanen mangler organisation, og angriberne får ikke de rette bolde at arbejde med.

Når Bo Henriksen skal i gang med at købe ind, kan han vinkle målmandsposten af.

Her er AC Horsens fint besat med Matej Delac som førstemålmand og en ny reservemålmand fra AaB.

Sivert Heltne Nielsen er blevet rykket ned i forsvaret, men det virker ikke som den rigtige plads til ham.

Den nye Malte Kiilerich er fremtidens mand som midterforsvaret, men han er stadig i lære i Superligaen.

Mikkel Qvist har verdens længste indkast, og derfor vil Bo Henriksen gerne have ham med på banen, men problemet med indkastene er, at de enten bliver headet væk af forsvaret, grebet af målmanden, eller ender hos Sivert Heltne Nielsen, der ikke er nogen målscorer.

Peter Nymann og Michael Lumb er gode på kanterne, og Rune Frantzen og Thomas Kortegaard er gode alternativer.

Hallur Hansson er en flittig midtbanespiller, og han er også målfarlig, men han har til tider placeringsvanskeligheder og er ikke nogen bolderobrer. Han er dog en type, der udvikler sig hele tiden, og hvis AC Horsens får hævet niveauet på andre pladser, kan han vise sig som en stor gevinst i det centrale.

Det har været hårdt at se træningskampene for AC Horsens' fans. Bo Henriksen er den eneste, der ikke virker bekymret. Han er vant til at tabe træningskampe, og hvis han kan starte Superligaen ligesom sidste år med to flotte sejre ude over FC København og FC Nordsjælland, må vi give ham ret.

Han starter trods alt hjemme mod FC Nordsjælland, der er blevet tappet for tre-fire af deres største profiler, men AC Horsens er opmærksom på, at det er en helt anden sæson, end det plejer, med tre nedrykkere.

Derfor er der ingen tid at spilde med at få købt de forstærkninger, der åbenlyst mangler i øjeblikket.

AC Horsens mangler flere lederskikkelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce