Andy Murray forkorter sæsonen for at blive frisk til 2019

Andy Murray spiller to turneringer til i år.

Andy Murray forkorter sæsonen for at blive frisk til 2019

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Andy Murray spiller to turneringer til, før han går i træningslejr og retter fokus mod 2019-sæsonen.

Den britiske tennisspiller Andy Murray indstiller snart sin 2018-sæson.

Han vil deltage i de kommende to ATP-turneringer i henholdsvis Shenzhen og Beijing, inden han går i styrkerummet og på træningsbanen for at stå skarpere i 2019-sæsonen.

Det siger han i en video på sin Facebook-side.

- Jeg skal konkurrere i Shenzhen og Beijing, før året er omme konkurrencemæssigt, så jeg kommer til at misse et par turneringer bagefter, siger Andy Murray.

Han går blandt andet glip af Masters 1000-turneringer i Shanghai og Paris.

Den tredobbelte grand slam-vinder har længe døjet med en hofteskade, og han har som følge deraf spillet få turneringer. Da han i august røg ud af US Open var det hans første grand slam-turnering i 14 måneder.

De kommende måneder skal bruges på at opbygge fysikken, så han igen kan spille med i verdenseliten.

- Jeg har brug for en masse træning og restitution for at få mig selv i god form til begyndelsen af 2019, så jeg kan konkurrere i de største turneringer igen.

- Jeg ser frem til den hårde træning og til at gøre fremskridt. I de seneste måneder har jeg taget store skridt i den rigtige retning efter min hofteoperation, siger 31-årige Andy Murray.

Den tidligere verdensetter frister aktuelt en tilværelse som nummer 308 på verdensranglisten.

Andy Murray forkorter sæsonen for at blive frisk til 2019

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce