Arbejdstilladelsen er i hus: Nye spillere klar for FC Fredericia

Steven Enna er nu klar for FC Fredericia, og den amerikanske angriber kan bruges, når FC Fredericia på søndag indleder turneringen. Arkivfoto: Jesper Banke

Arbejdstilladelsen er i hus: Nye spillere klar for FC Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Steven Enna og Victor Ezekiel har begge arbejdstilladelsen på plads og kan spille, når FC Fredericia den kommende weekend tager fat på kampene om point.

Fredericia: Den amerikanske angriber Steven Enna og midtbanespilleren Victor Ezekiel er nu klar til at spille og træne hos FC Fredericia.

Begge spillere har de seneste uger venter på arbejdstilladelse, og den er nu på plads.

FC Fredericia skrev tidligere på sommeren kontrakt med Steven Enna og Victor Ezekiel, men efter kontrakten kom på plads, måtte de hverken spiller eller træne i klubben, inden arbejdstilladelsen ankom.

Det er den altså nu, og den kom fem dage inden, FC Fredericia sæsondebuterer i 1. division med hjemmekampen mod Vendsyssel

I første omgang handler det nu om, at de skal med i træningen, og så er det op til træner Jonas Dal, om de er aktuelle til truppen mod nordjyderne.

Der er i al fald plads i kamp-truppen, da FC Fredericia med Steven Enna og Victor Ezekiel, som er lejet hos FC Midtjylland, har 17 spillere på kontrakt.

Vi føler, vi har vores startopstilling på plads, så i øjeblikket er det, vi har brug for, noget til bredden.
Stig Pedersen, direktør hos FC Fredericia

Der skal to-tre flere ind

17 spillere er i underkanten, og Stig Pedersen, direktør i FC Fredericia, regner med, at der i løbet af sommerens transfervindue hentes yderligere to-tre spillere ind.

Den ene eller måske to af dem forventes at komme fra samarbejdsklubben FC Midtjylland.

- Vi føler, vi har vores startopstilling på plads, så i øjeblikket er det, vi har brug for, noget til bredden, siger Stig Pedersen.

FC Fredericia sigtet mod en trupstørrelse på cirka 20 spillere, og det er ifølge Stig Pedersen spillere nok, med mindre det pludselig i uset grad regner med skader og karantæner.

- I sidste sæson havde vi spillere som for eksempel Mathias Jacobsen og Mathias Gertsen, som stort set ikke spillere, selvom de var kampklare, siger Stig Pedersen.

Kun Dennis Høegh er ude

Som udgangspunkt har FC Fredericia intet hastværk med at få hentet de sidste spillere ind, og Stig Pedersen ønsker heller ikke at lægge sig helt fast på, hvilke positioner de sidste spillere skal dække.

- I øjeblikket har vi Dennis Høegh ude fire-fem uger endnu, og når vi rammer slutningen af august, kan det være en anden spiller, som er ude i længere tid, og så kan det være, det er den position, vi mangler en spiller til, siger Stig Pedersen.

Dennis Høegh er ude på grund af en mindre korsbåndsskade, men ellers er FC Fredericia-truppen i øjeblikket fri af skader.

Arbejdstilladelsen er i hus: Nye spillere klar for FC Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce