FC Nordsjælland kommer til Horsens uden sin topscorer

Andreas Skov Olsen er enig med den italienske klub Bologna og har bestået det obligatoriske lægetjek. Kun underskriften mangler. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

FC Nordsjælland kommer til Horsens uden sin topscorer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Andreas Skov Olsen har været til lægecheck i den italienske klub Bologna, men har bedt om betænkningstid, før han skriver under.

Aaqvist

Horsens: FC Nordsjælland kommer til Horsens på søndag uden sin topscorer Andreas Skov Olsen, der blev nummer to efter Robert Skov på topscorerlisten i Superligaen i sidste sæson.

Andreas Skov Olsen har forhandlet alt på plads og har været til lægetjek i Harald Nielsens gamle klub Bologna, men har bedt om betænkningstid, før han skriver under.

- Nej, Andreas Skov Olsen er ikke med hos os på søndag, siger FC Nordsjællands cheftræner Flemming Pedersen til Folkebladet.

- Vi har i sommer solgt Karlo Bartolec og Victor Nelson til FC København og Mads Pedersen til Augsburg, og vi forventer også, at Andreas Skov Olsen tager til Bologna, men det bekymrer os ikke. Det er det, vi betragter som helt normalt i FC Nordsjælland.

- I stedet glæder vi os til at præsentere en række nye navne. Det er navne, som folk ikke kender endnu, men det kommer de til. Maxwell Woledzi er det nyeste navn. Vi har ikke færre end syv spillere fra Ghana med i truppen til Horsens, og det har vi det fint med. Du drømmer ikke om, hvor motiverende det er at arbejde med spillere af egen avl, siger Flemming Pedersen.

Den nye cheftræner, der afløste Kasper Hjulmand i foråret, har været i FC Nordsjælland siden 2006.

- Jeg bliver oppe i helikopteren og bevarer det store overblik og uddeleger mere og mere til andre trænere, siger cheftræneren.

- Vores målsætning er, at vi vil forsøge, om vi kan komme med i slutspillet igen, fastslår Flemming Pedersen.

FC Nordsjælland har også sagt farvel til købmand, sportsdirektør Carsten V. Jensen, der nu er i Brøndby. Jan Laursen har overtaget hans arbejde og skal gøre de mange kontrakter færdig. FC Nordsjælland lever af at sælge spillere, og Jan Laursen har et tæt samarbejde med klubbens ejer Tom Vernon.

- Vi har en plan B, der handler om at købe spillere udefra, men de spillere, vi lige har solgt, har vi haft i klubben, siden de var 10 år, siger Flemming Pedersen.

Mikkel Damsgaard, Muhammed Kudus og Jonathan Amon er de næste spillere, der er klar til at blive solgt til udenlandske klubber, og FC Nordsjælland har gjort det til en god vane at få god betaling for sine spillere.

Klubben har i sommer fået den tidligere AC Horsens-spiller Mads Aaqvist tilbage fra Randers. Han har også spillet i Helsingør og FC København.

FC Nordsjælland kommer til Horsens uden sin topscorer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce