FC-helt om topkampen i Silkeborg: Det er det, man spiller fodbold for

Dennis Høegh har forladt Monjasa Park mange gange som slagen mand efter et nederlag trods en god præstation. Søndag skete det modsatte, og han mener, at holdet er modent. Foto: Peter Leth-Larsen

FC-helt om topkampen i Silkeborg: Det er det, man spiller fodbold for

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dennis Høegh blev helten for FC Fredericia, da han scorede med 10 minutter igen og sørgede for sejren over FC Helsingør. Nu venter en topkamp i Silkeborg om en uge.

Fredericia: Dennis Høegh var tydeligvis lettet, da han skulle gøre status efter sejren på 1-0 over Helsingør. Han dukkede op med 10 minutter igen og sparkede bolden i kassen på en retur, som han selv skabte med et flot løb ind feltet.

- Det var en forfærdelig kamp, men vi ved, hvad det her betyder for os, og man kunne jo se, hvor glade vi var, da det var slut. Nu ser det virkelig godt ud, og den næste kamp i Silkeborg er jo grunden til, at man spiller fodbold, sagde Høegh med henvisning til den kommende søndags kamp.

Den bliver et opgør mellem nummer to og tre, og med en sejr venter en førsteplads potentielt på FC Fredericia.

Dennis Høegh roste holdets modenhed.

- Hvor har jeg bare forladt dette stadion mange gange, hvor vi har spillet godt men tabt. Og så har man siddet derude og tænkt: Hvad fanden skete der? I dag udviser vi stor modenhed. Og det er simpelthen en fornøjelse. Det var ikke kønt, men hellere spille ringe og vinde end det modsatte. Det har vi prøvet for mange gange, sagde Høegh.

Han er en fodboldspiller i en vanvittig række. FC er nu nummer tre - der er to point op til førstepladsen og fire ned til nummer otte.

- Heldigvis befinder vi os i den ende af rækken, hvor det er rigtig sjovt. Nedrykningen er vel ret beset væk nu, og nu ser det hele virkelig spændende ud, sagde han.

Målet var hans sjette i denne sæson.

Hvor har jeg bare forladt dette stadion mange gange, hvor vi har spillet godt men tabt. Og så har man siddet derude og tænkt: Hvad fanden skete der? I dag udviser vi stor modenhed. Og det er simpelthen en fornøjelse. Det var ikke kønt, men hellere spille ringe og vinde end det modsatte. Det har vi prøvet for mange gange.
Dennis Høegh, målscorer for FC

FC-helt om topkampen i Silkeborg: Det er det, man spiller fodbold for

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce