FHK er rykket ned i 2. division

Fredericia HK's kvinder har haft en frygtelig sæson i 1. division. Og nu er klubben rykket ned. Arkivfoto: Morten Pape

FHK er rykket ned i 2. division

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia HK's kvinder tabte på hjemmebane til Gudme, og dermed er klubben at finde i 2. division fra næste sæson.

Fredericia: Det er slut med kvindehåndbold på næsthøjeste hylde i Fredericia. Torsdag aften tabte Fredericia HK's kvinder med 25-23 til Gudme i egen hule, og dermed er klubben at finde i 2. division for første gang siden 2015. Dengang rykkede klubben op med Mikael Jensen ved roret.

Han stod i spidsen for FHK i de tre efterfølgende sæsoner med en komfortabel placering i 1. division til følge men forlod klubben før tid inden den nuværende sæson, fordi han var uenig med klubbens ledelse i dens ambitioner for kvindehåndbolden i byen. Og noget kan tyde på, at han fik ret i sin forudsigelse af, at det ville blive svært at opretholde kadencen.

Ind kom i stedet Ana Razdorov, og hendes første sæson i klubben blev martret af skader til nøglespillere. Det gjorde, at klubben fik en kaotisk og dårlig start, som den ikke rigtig kunne ryste af sig. Men det er højt tvivlsomt, om den havde klaret sig selv med sine nøglespillere klar.

I Fredericia overskygger herrerne alt.

Dødsstødet kom mod Gudme torsdag aften i en kamp, som ellers var tæt til det sidste, men som Gudme trak sig sejrrigt ud af med en scoring sat ind 10 sekunder før tid. Kampen blev karakteristisk for en sæson, hvor FHK har kunnet være med i flere kampe, men hvor man er endt som taber alligevel.

Dermed er det slut med 1. divisionshåndbold i denne omgang, og spørgsmålet er, om FHK finder tilbage i den elevatortilværelse, som klubben havde før Mikael Jensens ankomst. Dengang rykkede man ned med et brag for siden at rykke op med et brag.

En tilværelse, som blev ændret i tre sæsoner.

Der resterer to kampe i sæsonen, men FHK kan ikke nå overlevelse længere.

Fredericia HK-Gudme HK 23-25 (11-14)

1. division, kvinder

Mål for FHK: Maria Højgård Klausen 7, Camilla Rugtved 6, Signe Ullstad 3, Mette Lassen 3, Ida Skou Møller 2, Laura Ditlevsen 2.

FHK er rykket ned i 2. division

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce