FHK får giftig premiere-modstander i ligaen

Fredericia HK og målmand Jimmi Andersen sikrede sig i foråret oprykning til den bedste række, ligaen. FHK sæsondebuterer mandag 2. september, når GOG kommer til Fredericial. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

FHK får giftig premiere-modstander i ligaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire af Fredericia HK's kampe i den kommende sæson er på plads - blandt andre kampen mod DM-sølvvinderne og det første lokalopgør mod Kolding IF.

Fredericia: Fredericia HK sæsondebuterer i håndboldligaen mod én af rækkens på papiret hårdeste modstanderne; GOG.

GOG rangerer som landets næstbedste, efter fynboerne tabte de netop afviklede DM-finaler til Aalborg. FHK's premierekamp spilles mandag 2. september i egen hal med kampstart klokken 20.00, og kampen sendes direkte på TV 2 Sport.

Yderligere én af FHK's første kampe er programsat, og det er lokalopgøret mod Kolding IF. Den kamp spilles lørdag 5. oktober og begynder klokken 16.10 og er ligeledes en tv-kamp.

Hovedparten af de øvrige kampe er endnu ikke endelig programsatte.

- Tv har valgt de kampe, der skal sendes i løbet af september og oktober, og de kampe er fastsatte. De øvrige er først på plads omkring 1. august, siger Thomas Larsen, bestyrelsesmedlem i Fredericia HK.

Yderligere to kampe er dog på plads, og det er den sidste runde inden den lange jule- og nytårspause, og det er kampen i sidste runde.

FHK og ligaen
Fredericia HK spiller 26 kampe i Håndboldligaens grundspil. Kun enkelte af kampene er programsatte, og det gælder blandt andre:SæsonpremierenMandag 2. september, FHK-GOG

Sidste kamp inden EM-pausenLørdag 21. december, FHK-Skjern

Sidste kamp i grundspilletOnsdag 25. marts, TTH Holstebro-FHK

Alle spiller samtidig

Helt som normalt ligger ligaen stille fra få dage inden jul til februar på grund af én af de store slutrunder.

Denne gang er det Europamesterskabet, som afvikles i Sverige, Norge og Østrig, der holder den hjemlige håndbold i ro. Ligaens sidste runde inden EM-pausen spilles 21. december, og turneringen genoptages i februar, og for FHK's vedkommende sker det lørdag 1. februar med en udekamp.

Den 26. og sidste runde spilles onsdag 25. marts, og det bliver med alle hold i aktion samtidig.

Intet fast spilletidspunkt

I sæsonen 2018/19 afviklede Fredericia HK hovedparten af sine hjemmekampe søndag eftermiddag, men ifølge Thomas Larsen er det i ligaen vanskeligt at få et fast spilletidspunkt til sine hjemmekampe.

- Vi vil helst spille på vores faste tidspunkt, men der er en flere faktorer, der skal tages hensyn til, siger han.

Det er først og fremmest tv, og TV 2, som ligger inde med tv-rettighederne til liga-kampene, sender normalt én kamp lørdag eftermiddag, mens de øvrige tv-kampe spredes ud over ugens fire første dage.

Desuden skal der tages hensyn til de hold, som spiller med i de europæiske turneringer, og i modsætning til for eksempel fodbold, ligger håndboldens europæiske kampe ofte i weekenden, mens fodboldens afvikles på hverdage.

FHK får giftig premiere-modstander i ligaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce