F'erne kan se frem til munter pubcrawl efter sikker sejr

Mads Isaksen scorede på straffespark, da Fredericia fF vandt en topkamp over FC Sønderborg. Arkivfoto: Michael Svenningsen

F'erne kan se frem til munter pubcrawl efter sikker sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia fF vandt med 2-0 over FC Sønderborg og er nu på førstepladsen i sin pulje i Jyllandsserien

Fredericia: Fredericia fF red skærtorsdag videre på den positive bølge, som klubben har indledt foråret i Jyllandsserien på. Det var nummer to mod tre, da FC Sønderborg gæstede Madsby Enge, og hjemmeholdet tog sejren. F'erne vandt med 2-0 - de tre point blev grundlagt på et straffesparksmål, der blev sat i kassen af Mads Isaksen med cirka et kvarter tilbage af opgøret.

Med sejren er F'erne på førstepladsen i sin pulje, og samtidig har klubben lagt afstand til FC Sønderborg. En afstand, som nu er på fem point. Sønderjyderne har ellers en fuldtidsansat manager i Kim Poulsen, som tidligere både har været i Superliga-træner og landstræner for Tanzania, men fortidens meritter hjalp intet denne solbeskinnede skærtorsdag i Fredericia.

- De kommer med et pres i de første 10 minutter, men det kommer vi ud af, og vi har kampen igennem optræk til chancer. Det er en chancefattig kamp, selvom vi brænder to friløbere. Da vi er foran 1-0 går vi lidt tilbage, og de kommer til nogle indlæg, men der var ikke mange chancer, siger F'ernes træner, Mogens Hjort.

Sejr og pubcrawl

Straffesparket blev tildelt, da Marco Storm blev nedlagt af Sønderborgs målmand, efter at han havde prikket bolden forbi ham. Mads Isaksen satte den sikkert ind, før Emil Andresen omsatte en dybdebold til et mål i dommerens tillægstid.

- Vi spiller efter forholdene. Det var ikke nogen poleret fodboldkamp, men det er sådan en kamp, som vi rigtig gerne vil vinde. At det sker den dag, hvor klubben har 25 års jubilæum på sin pubcrawl, gør ikke tingene værre, siger Mogens Hjort med et grin.

Både nuværende og tidligere spillere og trænere i Fredericia fF har nu i 25 år mødtes skærtorsdag for at tage på pubcrawl i Fredericia. En førsteplads i puljen gjorde med sikkerhed ikke denne begivenhed mindre munter.

Fredericia fF-FC Sønderborg 2-0 (0-0)

Jyllandsserien, pulje 2

Mål: 1-0 Mads Isaksen (76.), 2-0 Emil Andresen (90.).

F'erne kan se frem til munter pubcrawl efter sikker sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce