Flyvende start for Gives ligahold i tennis

Frederik Press var slukøret efter nederlaget til Sebastian Grundtvig. Foto: Søren Gylling

Flyvende start for Gives ligahold i tennis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- men Gives sikreste kort, tyskeren Frederik Pless tabte sensationelt til 18-årige Sebastian Grundtvig fra Gentofte.

Give: Tennisspillerne fra Give var smukt klædt i nye blå dragter, vejret var smukt, 12 bolddrenge var klar, og Give fik en flyvende start på tennisligaen med en sejr på 5-1 over Gentofte - men midt i alt det muntre oplevede Give en negativ sensation.

Tyskeren Frederik Press, som sidste år vandt 6-0, 6-1 over den danske Davis Cup-spiller Sebastian Grundtvig, skulle møde den samme spiller - men denne gang fik den 18-årige Gentofte-spiller revanche med en sejr 6-3, 4-6, 10-7.

- Det havde jeg ikke regnet med, sagde Sebastian Grundtvig. Han udslettede mig sidste år, da jeg havde problemer med håndleddet, så jeg ikke kunne slå min baghånd.

- Jeg ville sælge mig så dyrt som muligt og gøre det bedre end sidste år, men det gik over al forventning. Jeg spillede mere aggressivt. Presset var på tyskeren. Jeg er faktisk kun vores 3. single, fordi vore to bedste spillere August Holmgren og Christian Sigsgaard er på college i USA. De kommer hjem til slutspillet, og jeg håber, vi kan vælte et af holdene, KB, Give, HIK eller Lyngby af pinden, sagde den 18-årige Davis Cup-spiller, der var med i truppen mod Egypten sidste år.

- Jeg var alt for passiv, sagde Frederik Press. Jeg sluttede sidste år som nr. 690 på verdensranglisten, og det så alt for uoverskueligt ud med at avancere på listen. Derfor er jeg stoppet med at spille challengeturneringer, og jeg er holdt op med at rejse. I stedet læser jeg sportsøkonomi. Jeg har heller ikke trænet så meget, men jeg spiller Regionalliga med min klub Gross Flottbek i Hamburg. Jeg har sagt ja til at spille endnu en kamp for Give, men nu må vi se, om Lars Baes dropper mig efter mit nederlag i dag, sagde tyskeren.

Han bidrog dog med en vigtig sejr i doublen.

Give-Gentofte 5-1
Elitedivisionen, tennisGive Stadion

1. single: Frederik Press-Sebastian Gruntvig 3-6, 6-4, 7-10.

2. single Andreas Bjerrehus-Philip Ørnø 6-7, 6-2, 11-9.

3. single: Marco Kirchner-Ole Jensen 6-1, 6-1

4. single Anders Grinderslev-Kasper Warming 6-2, 6-0.

1. double: Frederik Press/Andreas Bjerrehus-Sebastian Grundtvig/Kasper Warming 7-6, 6-4.

2. double: Marco Kirchner/Anders Grinderslev-Philip Ørnø/Anders Boreas 2-6, 6-2, 10-5.
Andreas Bjerrehus fik en fin debut for Give med en sikker sejr. Foto: Søren Gylling
Andreas Bjerrehus fik en fin debut for Give med en sikker sejr. Foto: Søren Gylling

Suveræn tysker

Mens Frederik Press skuffede, var den anden tysker, 26-årige Marco Kirchner helt suveræn. Han vandt med 6-1, 6-1 over Gentoftes veteran Ole Jensen.

- Jeg er meget motiveret til at spille holdkampene for Give, sagde Marco Kirchner. I Tyskland er der ingen tilskuere til holdkampene. Her i Give er der masser af folk på lægterne. Det er meget motiverende. Jeg spiller 2. Bundesliga i Wiesbaden, men vores turnering starter først i juni. Jeg arbejder som træner for tennisforbundet i Hamburg, men er stoppet med at spille turneringer, fordi jeg ikke orker at rejse så meget, som der kræves.

Give havde to danske debutanter. Anders Grinderslev fejede gulv med Kasper Warming og vandt 6-2, 6-0. Han var meget koncentret og overbevisende og fik en flot debut.

Andreas Bjerrehus, der er kommet fra Lyngby, virkede veltrænet og spillede med et højt anlagt niveau. Det kneb tiltider med koncentrationen, men det var en flot kamp mod den tidligere danske mester Philip Ørnø.

Marco Kirchner vandt overbevisende med 6-1, 6-1 over Ole Jensen. Foto: Søren Gylling
Marco Kirchner vandt overbevisende med 6-1, 6-1 over Ole Jensen. Foto: Søren Gylling

Afgørelsen i doublerne

Give førte 3-1 før de to doubler, der dermed blev afgørende.

Det så ikke for godt ud for Give, der startede med at komme bagud i begge doubler, men i begge tilfælde fik Give hevet sejren hjem.

- Vi startede langsomt, men det endte godt, og vi fik den ønskede sejr på 5-1, sagde en veltilfreds sportschef Lars Baes.

Flyvende start for Gives ligahold i tennis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce