Give Tennis er meget tæt på DM-semifinalen

Frederik Press elsker at spille for Give, og nu har han fået mere tid til de danske kampe, efter at han er stoppet med at spille internationalt. Foto: Søren Gylling.

Give Tennis er meget tæt på DM-semifinalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De to topspillere nåede kun ni partier, inden regnen satte ind i Give - og så blev kampene flyttet indendørs i Vejle.

Give: Tilskuerne havde set frem til mødet mellem Gives bedste spiller, tyskeren Frederik Press og Hørsholms førstesingle, den tidligere Give-spiller Henrik Korsgaard, men de fik kun ni partier.

Så satte regnen ind.

De to spillere vandt alle deres servepartier, men ved 5-4 til Frederik Press kom regnen.

Da vi ankom til Give, sagde sportschef Lars Baes:

- Jeg tror ikke, vi kommer til at spille her på banene i dag.

Pludselig tittede solen frem, og banerne var indbydende og klar til kamp.

1. og 4. single gik i gang.

Rasmus Michelsen nåede et sæt, som han vandt 6-0 over Morten Lyngbæk, men så måtte han i tørvejr.

I løbet af få minutter stod alle tennisbaner under vand, og selv om regnen holdt op, var der intet håb om mere tennis i Give.

Spillerne kørte til Vejle og fortsatte holdkampen indendørs.

Her sikrede Give sig sejren på 4-2, men det var en besynderlig sejr.

Give vandt nemlig alle fire singlekampe, men tabte begge doubler, hvor det var de samme spillere, der var i aktion.

Jeg er blevet et lykkeligere menneske, efter at jeg har droppet de internationale turneringer. Jeg har vundet fire tyske turneringer, og jeg nyder at komme til Give og spille mod de bedste danskere. Det er sjovt.
Frederik Press
Give-Hørsholm 4-2
Liga, tennis

1. single: Frederik Press-Henrik Korsgard 7-6, 6-2.

2. single: Andreas Bjerrehus-Maxim Landa 6-0, 6-4

3. single: Niels Korsgaard-Jesper Jørgensen 3-6, 7-6, 10-5.

4. single: Rasmus Michelsen-Morten Lyngbæk 6-0, 6-2.

1. double: Frederik Press/Andreas Bjerrehus-Henrik Korsgaard/Maxim Landa 5-7, 4-6.

2. double: Niels Korsgaard/Rasmus Michelsen-Jesper Jørgensen/Morten Lyngbæk 5-7, 4-6.
Henrik Korsgaard var tilbage i Give, denne gang som modstander til sin gamle klub med sin bror som modstander. Foto: Martin Ravn.
Henrik Korsgaard var tilbage i Give, denne gang som modstander til sin gamle klub med sin bror som modstander. Foto: Martin Ravn.

Press satser tysk

24-årige Frederik Press har tidligere haft problemer med at få Gives termin til at passe ind i sit program.

- De seneste fire år har jeg spillet internationale turneringer, men nu er jeg blevet træt af at leve i en kuffert. Jeg koncentrerer mig om at spille turneringer i Tyskland, og det har gjort mig lykkeligere, siger han.

- Jeg har spillet fire turneringer og vundet dem alle. Det har givet gode points til den tyske rangliste, hvor jeg nu er nummer 50.

- Internationalt lå jeg omkring nr. 600, men nu er jeg røget ud af listen, fordi de tyske points ikke tæller internationalt. Det har gjort mig mere fleksibel, så nu er jeg klar til at spille for Give, når sportschef Lars Baes ringer, siger han.

300 km til Give

Frederik Press bor i Blankenese uden for Hamburg.

- Jeg har 300 kilometer til Give. Det kan jeg klare på to en halv time, så jeg kører hjemmefra lørdag morgen og kører hjem igen lørdag aften, fortæller han.

- Min kæreste sidder hjemme og venter på, jeg skal komme tilbage. Vi har dog også talt om, at hun skal tage med til Give, siger Frederik Press, der har sin far med i bilen til Give.

Han læser sportsøkonomi.

- Jeg passer mine studier. Jeg kan ikke leve af at spille tennis, men jeg underviser også i tennis, fortæller han.

- Det er sjovt at komme til Give. Jeg nyder det hver eneste gang. Sidste år gik det fint. Sidst jeg var her, var jeg ikke særlig god og tabte. Nu er formen i orden, og mine fire turneringssejre er et godt bevis på, at jeg er på toppen, lød det fra Frederik Press.

Hjem til Give

Henrik Korsgaard var i en besynderlig situation. Han var tilbage i Give som modstander, og en af spillerne på Gives hold var hans lillebror Niels Korsgaard, der netop har vundet det danske U18-mesterskab i Hillerød ved at slå en spiller fra Fruens Bøge Odense i finalen.

- Jeg kunne ikke blive enig med Lars Baes før denne sæson og valgte Hørsholm i stedet, siger Henrik Korsgaard.

- Når jeg kommer hjem for at spille, vil jeg gerne spille førstesingle hver gang for at blive udfordret. Det kunne Give ikke love mig, men det kunne Hørsholm.

- Jeg mødte bl.a. Danmarks bedste spiller Michael Torpesgaard, og det er noget, der udvikler mig. Jeg føler selv, at jeg er blevet en bedre tennisspiller, siden jeg var i Give. Jeg udvikler mig hele tiden i USA, hvor jeg kun spiller 2. single, og jeg satser på en fremtid som professionel tennisspiller.

Henrik Korsgaard går på universitet i Virginia. Han læser manegement og marketing. Han har halvandet år tilbage på universitet, men agter at blive i USA, når han er færdig.

- Når jeg er hjemme, bor jeg i Strib, hvor jeg træner sammen med min lillebror Niels. Vi kommer dog ikke til at spille mod hinanden i holdkampen, sagde Henrik Korsgaard.

Hørsholm har vundet 4-2 over Skovbakken, 4-3 over Gentofte og tabt 5-1 til Lyngby og HIK.

- Jeg tror, Give kommer i semifinalen sammen med Lyngby, KB og Gentofte. Jeg forventer, at vi bliver nummer fem. Hvem, der vinder mesterskabet, er umuligt at sige. Det afhænger helt af, hvem holdene stiller med, og det er ikke til at vide, siger Henrik Korsgaard.

Give spiller igen lørdag 17. august - årets sidste hjemmekamp mod HIK, der havde Holger Rune på holdet i denne spillerunde. Måske er han også med hos HIK på lørdag.

Gives sejr

Sportschef Lars Baes var i strålende humør, efter at Give havde vundet de fire singlekampe, men hans humør dalede efter doublerne.

- Det var irriterende, at vi tabte begge doubler, sagde han. Det var måske førstepladsen, der røg. Nu er vi helt lige i toppen. Havde vi vundet 5-1 eller 6-0, kunne vi selv have fået lov at bestemme, hvem vi ville møde i semifinalen. Nu er alt åbent.

Give stiller med Andreas Bjerrehus, Marco Kirchner, Florian Barth og Niels Korsgaard på lørdag mod HIK.

Give Tennis er meget tæt på DM-semifinalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce